Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gratis cykeltjek på Nytorv: Cyklistforbundet inviterer til Verdens Cykeldag

Klimamarked-Cykeltjek-scaled

Er du også én af dem, der elsker at bruge jernhesten, når du skal fra a til b?

Så trænger din cykel sikkert også til et kærligt tjek, lidt luft eller en klat olie hist og her.

Derfor er der ekstra god grund til at tage cyklen på onsdag – og lægge ruten forbi Nytorv midt i Aalborg.

Onsdag den 3. juni kan aalborgensere nemlig få lidt ekstra kærlighed til hverdagscyklen, når Cyklistforbundet Aalborg markerer FN’s Verdens Cykeldag med gratis cykeltjek på Nytorv.

Fra klokken 15.00 til 18.00 står forbundet klar ved Spar Nord-bygningen, hvor alle er velkomne til at kigge forbi med deres cykel til et hurtigt tjek og få gode råd til vedligeholdelse i hverdagen.

Her vil der blandt andet være mulighed for at få pumpet luft i dækkene, smurt kæden med olie og få hjælp til små justeringer, så cyklen bliver klar til sommerens mange ture rundt i byen.

Ifølge Cyklistforbundet handler dagen ikke kun om cykler, men også om at sætte fokus på de mange fordele ved at vælge cyklen i hverdagen.

“Verdens Cykeldag blev indført af FN i 2018 for at hylde cyklen som en enkel løsning med store gevinster for menneskers sundhed, klima og miljø,” lyder det fra Cyklistforbundet Aalborg.

Samtidig bliver der mulighed for at tage en snak med de frivillige om livet som cyklist i Aalborg og høre mere om forbundets arbejde for bedre forhold for byens cyklister.

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne til at kigge forbi til en eftermiddag med cykelsnak og gratis service til jernhesten.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.