Er du vild med brætspil?: Kom til stor gratis brætspilsdag i dag
Er du vild med brætspil?
Så har Aalborg Bibliotekerne den perfekte begivenhed til dig i dag, lørdag den 3. juni kl. 10.00-15.00.
Her afholder de International Brætspilsdag, hvor du kan spille, bytte og lege med en masse andre brætspilsentusiaster.
Der vil være brætspilsbyttebørs, fede brætspilskonkurrencer og masser af plads til brætspilshygge. De finder også mange af bibliotekets over 600 brætspil frem, og kan hjælpe jer i gang med alt lige fra Azul til Splendor.
Alt er gratis.
Plan for dagen
- 10.00 – 15.00: Brætspil ad libitum
Biblioteket stiller vores mange brætspil frem og står klar til at hjælpe jer i gang med dem. Medbring venner eller familie og prøv et nyt spil eller to eller tre
- 10.00 – 12.00: Brætspilsbyttebørs – medbring et brætspil I ikke spiller længere og byt til nyt
- 10.00 – 13.00: Loopin’ Louie & Loopin’ Chewie
Deres gamle Loopin’ Louie og Loopin’ Chewie spil er fundet frem
- 11.00 – 14.00: Indledende runde i Terraforming Mars-turnering
Indledende runder kl. 11.00-14.00, finale hos Dice ’n Drinks, Sankelmarksgade 15 kl. 15.00-18.00. 16 deltagere, de fire bedste går videre til finalen
- 15.00 – 18.00: Finale i Terraforming Mars-turnering (OBS: Finalen afvikles på Dice ’n Drinks, Sankelmarksgade 15)
Det kræver ikke tilmelding at deltage i de fleste af arrangementerne; du møder simpelthen bare op.
Vil du deltage i Terraforming Mars turneringen skal du dog tilmelde dig.
Læs mere om brætspilsdagen her.