Gourmet og øl: Kom til eksklusiv ølsmagning på Fusion
I april danner Restaurant Fusion på Aalborgs Havnefront rammen om et helt særligt event med fokus på noget af det allerbedste dansk bryggede øl.
Onsdag d. 22. april kan du komme til en eksklusiv ølsmagning, hvor Fusion forkæler gæsterne med 8 serveringer kombineret med smagning af 7 forskellige Jacobsen øl.
Du smager dig igennem gode Jacobsen øl
Husbryggeriet Jacobsen er en del af Carlsberg Gruppen opkaldt efter Carlsberg-stifter J.C. Jacobsen. I enhver velskænket Jacobsen kan du smage de allerbedste råvarer og en bryggerkunst fuld af lidenskabelig pionérånd.
Det er lige præcis det du får lov til at smage til denne særlige ølsmagning på Fusion med den kendte øl-entusiast Jørgen Rüdinger.
Han vil undervejs i løbet af smagningen af de forskellige øl fortælle anekdoter og spændende detaljer om brygningen af de øllene.
Du kommer helt ind i “motorrummet” på processen med at brygge en rigtig god øl, samtidig med at du får smagt på forskellige genrer af øl akkompagneret med Fusions detaljer på maden.
Kommer med spændende historier fra Carlsberg
Jørgen Rüdinger har selv arbejdet i en del år for Carlsberg og kender virksomhedens DNA indefra. Han kan også sin bryggerhistorie og har masser af spændende historier fra, hvordan J.C. Jacobsen grundlagde et bryggeri på toppen af Valby Bakke opkaldt efter sin søn Carl.
Fusions kvalitet kender de fleste i Aalborg, og de vandt endda en pris i 2019 som landets bedste “spicy/eksotiske restaurant”.
En aften i godt og kompetent selskab kombineret med ølsmagning på syv forskellige øl og 8 serveringer fra Fusion koster 595 kr. per person.
Menu og øllene denne onsdag d. 22. april kl. 18.30
Snacks
Sprødt kyllingeskind – ramsløgmayo
Tamago – lardo – panko
Jacobsen Yakima IPA
6 serveringer
Laks – ponzu – ørredrogn
Jacobsen Saaz Blonde
Bagt torsk – peberrodsyoghurt – grillet springløg – shizo olie
Jacobsen Weissbier
Kammusling – dashi – broccoli – estragon – kartoffelcreme
Jacobsen Mosaik Ale
Dansk ØKO and – brændt fløde – pære i yuzu
Jacobsen Original Dark Lager
Kalvestriploin – black garlic – blomkålskimchee – skozonerrødder
Jacobsen Brown Ale
Yuzufromage – havtornsorbet – brunsvigersauce
Jacobsen PHresh & Sour
Hvad: Middag og ølsmagning
Hvor: Restaurant Fusion
Hvornår: 22. april kl. 18.30
Billetter her