Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gør et vildt kup: Kæmpe markedsweekend i Aalborg

Af Michael Qureshi
Foto: Ib Sørensen
Foto: Ib Sørensen

I weekenden kan du slippe din indre genbrugsshopper løs i Aalborg.

Både lørdag d. 20 august og søndag d. 21. august er der kæmpe markedsweekend i Aalborg Kongres & Kultur Center med hele tre markeder under samme tag.

Det koster kun 30 kr. for entré, hvis du køber online og 50 kr. for begge dage med en forhåndsbillet online. Billetter kan også købes i døren.

Det er blandt andet første gang, at det populære Habengut Marked indtager Aalborg.

Derudover er de 4000 kvadratmeter spækket med lækre genbrugsfund fra Hello Vintage og Pladebørs.

Find masser af genbrugsguld

Der er lagt op til en skattejagt uden lige, når Hello Vintage medbringer et hav af secondhand vintagetøj og -sko, som matcher tidens tendenser.

Louise og Frederik, ægteparret der står bag Hello Vintage, lever og ånder for genbrug og som de sande vintage-pushere, de er, har de håndplukket en masse fede styles fra 60’erne, 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne

Habengut Marked sørger for masser af lækre og finurlige kvalitetslopper, der trænger til et nyt og kærligt hjem.

Der vil være flere end 100 stande, som loppejægerne kan gå på opdagelse i.

Musikentusiaster bør også lægge vejen forbi AKKC, da Pladebørs medbringer mere end 100.000 plader, så der er rig mulighed for at dykke ned nostalgiske vinyler, der favner alt fra pop, rock, fuck, metal, jazz og soul.

Pladebørs vil også have en spændende stand med retro hi-fi B&O fra 60’erne og frem til i dag.

Foredrag med bæredygtig ekspert

Genbrugsmarkedet sætter de perfekte rammer for at få stillet shoppetrangen på ansvarlig vis og med god samvittighed, da alle varerne ved de tre genbrugsgiganter har været solgt mindst én gang før.

Lørdag 20. august 2022 kl. 14.00 lægger den bæredygtige influencer, Gittemarie Johansen også vejen forbi genbrugsmarkedet i AKKC.

I sit foredrag deler hun ud af alle sine sjove og nemme tips til en mere bæredygtig livsstil, hvilket hun har stor erfaring med.

I 2015 skiftede hun modeuge, impulskøb, store bøffer og charterrejser ud med en bæredygtig og plastikfri livsstil. Og siden da har hun levet af at formidle bæredygtige tips til folk i alle aldre i både ind- og udland.

Hvad: Kæmpe genbrugsmarked
Hvornår: Lørdag d. 20. august og søndag d. 21. august 2022 kl. 10-17
Hvor: AKKC
Billetprisen for en dagsbillet er 30 kr. online og 40 kr. i døren, billetprisen for en to-dagsbillet er 50 kr. online og 60 kr. i døren.

Del artikel

Andre læser også