Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gør et kup: Kom til stor baby- og børnebazar i weekenden

Af Redaktionen
Foto: Aalborg baby - og børnebazar
Foto: Aalborg baby - og børnebazar

På søndag, den 10. november, er der igen rigtig gode muligheder for at spare masser af penge på blandt andet tøj, legetøj og udstyr til de mindste i familien, når Aalborg baby – og børnebazar for tiende gang slår dørene op til en dag i børnenes tegn i Agri Nord Idrætscenter.

Det foregår fra kl. 10-14 og entré-prisen er 20 kr. for voksne og gratis for børn op til 12 år ifølge med en voksen.

“Venter du dig, eller er I blevet forældre, så kom og gør en god handel og spar masser af penge på tøj, legetøj, udstyr m.v. til babyer, børn og gravide,” skriver Aalborg Bazar.

På bazaren er der både private sælgere samt mindre firmaer. Der sælges tøj i str. 0-10 år, legetøj og udstyr.

Spar masser af penge

På Facebook-begivenheden meddeler bazaren blandt andet, at man kan møde Miss Mary, by Sonnestøj, Fru Snørgaard’s Syunivers, Farmors Design, og mange, mange flere.
Bag Bazaren står Camilla, som til dagligt underviser i stimulastik (sansemotorik til babyer og småbørn mellem 3 mdr. og 3 år).

“På mine hold hører jeg tit mødrene fortælle om deres dagligdag og de situationer, de står i.

Flere mødre har ofte fortalt, at de havde meget tøj, som deres børn enten ikke havde fået brugt – eller kun havde brugt få gange – fordi børnene pludselig voksede fra det,” fortæller Camilla på Aalborg Bazarens hjemmeside.

“Jeg gik i længere tid og tænkte på dette, da jeg synes, at det er ærgerligt, at forældre ligger inde med en masse ubrugt tøj.

Derfor undersøgte jeg muligheden for at arrangere en bazar, hvor forældre kan komme af med deres ting, og dermed tjene lidt på dette – så kan de jo samtidig bruge pengene på noget andet fint tøj eller udstyr på bazaren, som passer deres barn.

Ligeledes ved jeg, at flere forældre også ligger inde med en masse udstyr og fine ting for flere tusinde kroner, som børnene hurtigt er vokset fra.”
Hvad: Aalborg baby – og børnebazar
Hvor: Agri Nord Idrætscenter, Hobrovej 435.
Hvornår: Søndag d. 10 november, kl. 10-14.

Del artikel

Andre læser også