Gør et kup: IKEA gentager loppemarkeds-succes

Der er lagt op til en dag i genbrugsglædens tegn, når IKEA Aalborg afholder loppemarked søndag den 17. august fra kl. 10.00 til 15.00.
På parkeringspladsen foran varehuset kan aalborgenserne sælge ud og gå på jagt efter loppeguld.
“Loppemarkedet er efterhånden en fast sommertradition, hvor folk fra nær og fjern kommer forbi for at sælge ud og gøre et godt loppefund.
Det er en god anledning til at give nyt liv til møbler og boliginteriør, som man ikke længere selv benytter. Stemningen er altid i top, og vi ser frem til at skabe rammerne for en hyggelig dag igen i år,” siger Marie Bach, Commercial Activity Leader hos IKEA Aalborg.
Ud over muligheden for at gøre gode loppefund byder dagen også på hyggelige siddeområder, grillede pølser fra IKEA Food samt kolde drikke, som kan købes under hele arrangementet.
Hver stand svarer til én parkeringsplads, og som deltager får man en kop kaffe og en kanelbolle med i pakken.
Støtter et lokalt formål
En stadeplads koster 150 kroner, og beløbet går ubeskåret til et lokalt velgørende formål. I år går donationen til organisationen Foreningen Charitys ferieaktiviteter for udsatte børn og unge.
“Vi støtter op om et lokalt formål, fordi vi gerne vil give tilbage til det fællesskab, vi selv er en del af.
Det har givet utrolig god respons blandt besøgende, fordi loppemarkedet både gavner dem, der deltager, og støtter op om dem, der har brug for en hjælpende hånd,” siger Marie Bach.
Fakta om loppemarked den 17. august
- Hvor og hvornår: IKEA Aalborg, parkeringspladsen foran varehuset søndag den 17. august 2025 kl. 10.00–15.00.
- Opsætning af stadepladser sker mellem kl. 07.30–09.30
- Stadepladser er forbeholdt IKEA Family-medlemmer og koster 150 kr., men alle er velkomne til at lægge vejen forbi.
- Inkluderet i prisen: En kop kaffe og en kanelbolle.
- Kunder modtager +25% ekstra, når de benytter sig af IKEA Gensalg d. 17/8. Læs mere om IKEA Gensalg på ikea.dk.
- 25 % rabat på alle varer i Cirkulär
- Det er ikke tilladt at sælge mad, drikke, dyr, våben, kemikalier eller kopivarer