Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gør boligsøgningen lettere med disse 5 tips

Af Lejeboligmægleren

Boligjagten kan efterhånden være noget af en jungle. Vi har her samlet 5 tips til dig, der søger lejebolig. Med disse tips kan du gøre boligsøgningen lettere og du undgår samtidig nogle af de fælder, man som boligsøgende ofte falder i.

1. Hav styr på dine krav og ønsker til en lejebolig
Inden du påbegynder din boligsøgning, så kan du med fordel have styr på dine krav og ønsker. Det kan være en fordel at skrive disse krav og ønsker ned, så du ikke afviger fra listen med krav, hvis du falder over en rigtig flot lejlighed, der ikke passer til dit budget.

Du kan opdele dine krav og ønsker i to kategorier – “need to have” og “nice to have”. På denne måde kan du afvige fra “nice to have”-listen, hvis det bliver en nødvendighed.

Når du skal skrive dine krav ned, så overvej til en start, hvor meget en lejebolig må koste i forhold til dit budget. Herefter kan du gøre det klart, hvor mange værelser du ønsker, hvilken beliggenhed du drømmer om, om du har husdyr m.m.

2. Undersøg mulighederne på lejeboligmarkedet
For din egen skyld anbefaler vi, at du laver lidt forarbejde på lejeboligmarkedet – undersøg, hvad der er realistisk indenfor dit budget samt dine øvrige krav og ønsker. En undersøgelse af lejeboligmarkedet gør, at du hurtigt kan få en fornemmelse af, hvor meget lejlighed du kan få for eksempelvis 5.000 kr.

På denne måde undgår du at blive skuffet, når du rent faktisk kommer ud til en fremvisning.

3. Se kun de lejeboliger, der matcher dine krav og ønsker
Udvælg 2-4 lejeboliger, du ønsker at se – ikke 10. Ved at indsnævre de lejeboliger, du skal se, forvirrer du dig selv mindst muligt. Igen kan du også hurtigt komme til at afvige fra dine krav, hvis du ser et hav af forskellige muligheder.

4. Undgå abonnementsfælden
Vær opmærksom på de mange abonnementsløsninger, der findes til boligsøgning. Ofte er det meget utydeligt, at du faktisk tilmelder dig et abonnement på disse sider. Det står gerne med meget småt, når du indtaster dine oplysninger på en side, fordi du ønsker kontaktoplysningerne på en udlejer.

Ofte er beløbet på abonnementet også så diskret, at du måske slet ikke opdager, at pengene trækkes på din konto.

Ligesom du tilmelder dig et abonnement, der gerne er svært at opsige igen, så baseres mange af disse sider også på en algoritme, der automatisk snupper lejeboliger online fra andre sider.

Abonnementssiderne bliver altså ikke opdateret manuelt, hvorfor du risikerer, at du køber et abonnement på baggrund af en lejebolig, som måske allerede er udlejet. Du kan altså med andre ord blive snydt.

Brug derfor lidt ekstra tid på at undersøge, hvad du tilmelder dig. Denne uigennemsigtighed er naturligvis ikke tilfældet for alle abonnementsløsninger. Hvis du er i tvivl, så hold dig til abonnementsløsninger, du kender i forvejen – og som dine venner også kender.

5. Få hjælp af en professionel lejeboligmægler
Synes du, det hele er lidt uoverskueligt? Så har du også mulighed for at kontakte en lejeboligmægler, som kan hjælpe dig i forhold til alt ovenstående. Hos Lejeboligmægleren hjælper vi dig med at finde dit nye hjem – helt gratis.

Vi hjælper dig med at afdække dine behov, ligesom vi hurtigt kan give dig et indblik i, hvad der er muligt indenfor dit budget. Sidst men ikke mindst fremviser vi naturligvis også de lejeboliger for dig, der matcher dine krav.

Hos Lejeboligmægleren er vores service helt gratis. Der er altså ingen abonnementsløsninger eller andre ting, du skal betale penge for.

Vi har hos Lejeboligmægleren hjulpet mere end 10.000 med at finde deres nye lejebolig. Skal vi også hjælpe dig?

Udgiver

Lejeboligmægleren er en udlejningsvirksomhed med fokus på både projektbyggerier og genudlejning.

Lejeboligmægleren udlejer boliger i Danmarks 4 største byer – Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Find din nye lejebolig her.

Besøg vores Facebook-sider her:

Lejeboligmægleren Aalborg

Lejeboligmægleren Aarhus

Lejeboligmægleren Odense

Lejeboligmægleren København

Mere fra Lejeboligmægleren