Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gør Aalborg smukkere i juletiden: Flere bygninger får ekstraordinær julebelysning

Af Redaktionen
Illustration fra City-Ejendomme
Illustration fra City-Ejendomme

Sidste år sørgede Aalborg City Forening for, at Aalborg fik ny julebelysning i de centrale gader i midtbyen.

Men det var ikke den eneste nyhed, der sikrede en skøn julestemning centralt i Aalborg.

City-Ejendomme Aalborg introducerede nemlig også en storslået julebelysning på adskillige af byens bygninger.

Det drejede sig om de meget centrale bygninger Østerågade 5 + 6, Østerågade 17/Bispensgade 1 og Østerågade 19-21, der var helt ekstraordinært udsmykket.

Det var blandt andet på bygningen på, hvor den store Jensens Bøfhus ved Nytorv ligger lige over for Burger King, som blev pyntet op med smuk julebelysning.

Gør Aalborg smukkere i juletiden: Flere bygninger får ekstraordinær julebelysning

 

Gør Aalborg smukkere i juletiden: Flere bygninger får ekstraordinær julebelysning
Illustration: City-Ejendomme Aalborg

Fortsætter igen i år og flere år fremadrettet

Det var heldigvis ikke blot en engangsforestilling.

Faktisk er der planer om, at det fortsætter som minimum frem til 2023, fortæller indehaver af City-Ejendomme Aalborg, Hans Andersen.

“Sidste år fik vores julebelysning på flere af byens markante bygninger en meget positiv modtagelse.

Vi har faktisk stillet byen udsigt til, at det kører vi med som minimum fem år i træk. Det var også en stor investering for os i den meget professionelle julebelysning og opsætning,” forklarer Hans Andersen til MigogAalborg.

Vil gerne skabe endnu mere julestemning

Han fortsætter;

“Vi er medlem af Aalborg City og giver vores bidrag årligt til julebelysningen i gaderne. Men vi ville gerne skabe endnu mere julestemning og liv i byen. Derfor var det fint, at vi udnyttede, at vores ejendomme har markante placeringer i byen.

Vores fælles mål er, at gøre byen smukkere, og at folk synes det er hyggeligt at gå rundt i midtbyen,” slutter han.

Julebelysningen på City-Ejendomme Aalborgs bygninger tændes fredag d. 15. november.

Del artikel

Andre læser også