Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Godt nyt til vinyl-elskere: Pladebørsen rykker på museum for en dag

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Pladebørs Nordkraft
Foto: Pladebørs Nordkraft

To gange årligt er Nordkraft et rent slaraffenland for LP-entusiaster, når pladebørsen byder velkommen til et bredt udvalg af musik, hvor du finder mere end 70.000 plader og et stort udvalg af CD’er.

Og nu er der godt nyt til dig, der elsker musik.

Folkene bag pladebørsen åbner nemlig en pop up børs helt centralt i Aalborg.

Plader og CD’er på museum

Den får navnet Record Fair – Northern Winter Beat 2020 edition og finder sted lørdag d. 1. februar fra kl. 11.00 – 16.00.

Enkelte ville måske påstå, at plader og CD’er hører til på museum … og det bliver faktisk en realitet – for pladebørsen rykker ind på Aalborg Historiske Museum.

“Der er tale om en miniudgave af den velkendte pladebørs, og derfor finder “kun” cirka 30.000 plader på Aalborg Historiske Museum.

Du finder alt imellem indie, hard rock, punk, danske sjældenheder, prog og psych rock, og der er både brugte og nye plader,” skriver pladebørsen om eventet.

Det er gratis at besøge Record Fair – Northern Winter Beat 2020 edition, men ønsker du samtidig at se museets udstillinger, skal der købes almindelig entrébillet.

Prismæssigt plejer der at være noget for alle på pladebørsen – der er plader fra 5 kroner og op. Du kan finde 5 LP’er for 50 kroner.

Leder du efter sjældne 1. tryk til flere tusinde kroner, finder du også dem.

Hvad: Record Fair – Northern Winter Beat 2020 edition
Hvor: Aalborg Historiske Museum
Hvornår: Lørdag d. 1. februar fra kl. 11.00 – 16.00

Du finder mere info her.

Del artikel