Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Godt nyt til boligkøberne: Så meget skal du tjene for at blive husejer i Aalborg

Arkivfoto
Arkivfoto

Boligpriserne tårner i vejret.

Alligevel kan boligkøberne glæde sig over lettere adgang til at blive parcelhusejer i størstedelen af landets kommuner.

Det viser en ny opgørelse fra Realkredit Danmark, der stiller skarpt på, hvad en typisk familie skal tjene for at købe et parcelhus på 140 kvadratmeter på tværs af landets kommuner.

Ifølge Realkredit Danmarks cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig skyldes det især den positive udvikling i lønvæksten det seneste år på omkring 4 procent. Cheføkonomen peger dog på, at mange faktorer spiller ind på familiens muligheder for at købe bolig.

”Niveauet for renter og boligpriser er selvfølgelig helt afgørende for mulighederne i boligjagten, og her kan familien drage fordel af de lavere renter på særligt boliglån i banken og mindre rentefald på realkreditlån.

De stigende boligpriser trækker så i modsat retning. Samtidig har udsving i kommuneskatter og priser på daginstitutioner også betydning for familiens samlede økonomi, når det gælder køb af bolig,” fortæller Christian Hilligsøe Heinig i den nye opgørelse.

Beliggenheden er helt afgørende

I Aalborg kræver det i gennemsnit 815.920 kroner i husstandsindkomst, hvis man vil købe hus. Det er næsten 13.000 kroner mindre end sidste år.

I 80 ud af 98 kommuner er kravet til, hvor meget en familie med to voksne og to børn skal have i indtægt for at købe et gennemsnitshus faldet over det seneste år.

Det viser opgørelsen.

”Beliggenheden er altså helt afgørende, når du skal købe bolig. Og analysen viser tydeligt, at boligprisernes rekordniveauer betyder, at det kræver en højere indkomst at købe bolig i nogle områder. Især er det blevet dyrere at købe hus i hovedstadsområdet, hvor priserne er skudt i vejret med op til 20 % i kommuner som København, Frederiksberg og Gentofte”, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Frederiksberg topper

I toppen ligger Frederiksberg, hvor der kræves hele 2,57 mio. kr. i årlig indtægt. Her er sket en voldsom stigning på 217.073 kr. siden sidste år.

Lettest er det at få foden indenfor på boligmarkedet på Ærø, hvor der skal tjenes ca. 678.146 kr. om året for at købe hus. Et fald på næsten 45.000 kr. i årlig indtægt.

Det er især i Østdanmark, at et huskøb kræver høj indkomst.

Først på en 25. plads dukker en kommune vest for Storebælt op. Det er i Aarhus, hvor familien skal tjene ca. 946.000 kr. om året for at købe hus på 140 kvadratmeter.

Aalborg ligger nummer 40 på listen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.