Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Godt nyt: Aalborg Historiske Museum genåbner i næste uge

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: Budolfi Plads
Foto: Budolfi Plads

For få dage siden blev det meldt ud, at Folketingets partier var blevet enige om en plan vedrørende en yderligere genåbning af Danmark. 

Den får blandt andet betydning for landets zoologiske haver, teatre, biografer og museer, der faktisk fik besked om, at de måtte åbne “straks”.

Siden har Aalborg Zoo meldt ud, at de åbner onsdag d. 27. maj, mens biografer og teatre ikke har en endelig åbningsdato klar. Retningslinjerne er dog på plads. 

Tre museer genåbner

Aalborg Historiske Museum er derimod klar med genåbningsdagen – og det bliver ligesom Aalborg Zoo onsdag d. 27. maj.

“Vi har gjort rent, sørget for værnemidler, så både gæster og medarbejdere kan føle sig trygge,” skriver de på deres Facebook-side.

Aalborg Historiske Museum er ellers blandt dem, der har forsøgt sig med forskellige former for alternative corona-indsatser.

Eksempelvis “gå-selv-byvandringer“, der viste sig at blive en stor succes.

Hvornår der igen kan åbnes op for museets byvandringer, vides endnu ikke – men nu kan du i hvert fald få en bid af historiens vingesus, når både Aalborg Historiske Museum, Lindholm Høje Museet og Vikingecenter Fyrkat åbner på onsdag kl. 10.

De resterende 11 museer forventes ligeledes at genåbne i en nær fremtid. 

Sådan støtter du museet

Museet bruger også opslaget på at takke sine (manglende) gæster for den store opbakning under nedlukningen.

“Flere har spurgt, hvordan I kan støtte: Besøg museerne, tag venner og familie med, del vores opdateringer her på facebook, og tilmeld jer nyhedsbrevet på vores hjemmeside nordmus.dk.

Så er I opdaterede på rundvisninger, byvandringer og andre arrangementer.

Vi glæder os meget til at se jer!” skriver de.

AALBORG SUSHI FESTIVAL – FÅ LÆKRE MENUER TIL 99 KR.

MigogAalborg har lavet en Sushi Festival som kører i denne og næste uge. Få bl.a. 24 stykker sushi fra nyåbnede Yummi eller 18 stk. sushi fra populære Suzumi. Læs mere her

Godt nyt: Aalborg Historiske Museum genåbner i næste uge

Del artikel

Andre læser også