Gode tips: Her får du masser af spænding i Aalborg

Skrevet af: Redaktionen
Foto: Bluelinemedia.dk
Foto: Bluelinemedia.dk

Sofaen er ganske vist dejlig engang imellem med Netflix på skærmen og en dejlig varm dyne.

Men de fleste af os foretrækker at komme ud i virkeligheden og opleve en masse. Her i Aalborg er der mange muligheder for at få et slags adrenalinsus, som når man eksempelvis er på jagt efter det bedste casino online og kaster sig ind i kampen om at vinde mønter til at forsøde tilværelsen.

Mange vælger også at kombinere det at spille lidt med at tage ud og se sport direkte derude, hvor det hele sker. Her er Aalborg en af Danmarks førende sportsbyer med mange fede sportsoplevelser.

Vi har udvalgt de bedste tips til steder, hvor du får masser af spænding i byen.

Aalborg Portland Park – AaBs hjemmebane

Fodbold er klart den største sportsgren i Danmark, og det gælder naturligvis også her i Aalborg. AaB er en af få klubber i dansk fodboldhistorie, som har formået at blande sig i københavnsk dominans.

De har vundet mesterskabet fire gange, og senest i sæsonen 2013-2014 vandt klubben The Double. Rammerne er gode ude på hjemmebane i Aalborgs vestby, og her kan man spille på resultatet eller andre udfald, mens man ser kampen.

AaB har i snit 5000-6000 tilskuere, men til de store kampe mod FCK og Brøndby kommer der ofte over 10.000 tilskuere, og så er der virkelig fed stemning.

Foto: AaB Tifo Kaos

Bentax Isarena – Aalborg Pirates hjemmebane

Piraterne har haft nogle stærke sæsoner på det seneste. I april 2018 vandt de The Double med det første mesterskab i 37 år og pokaltitlen oveni hatten.

Det er en gigantisk succes for Aalborg-klubben, der for blot få år siden var på randen af en konkurs.

Det helt store skifte kom, da Thomas Bjuring blev hentet ind på direktørposten. Hans første mission var at få ryddet op i økonomien, og han har siden vendt blodrøde tal til plus på bundlinjen.

Derudover har han også skabt et utroligt stærkt sponsor setup med omdrejningspunkt omkring Aalborg Øst området og hele konceptet bag Cool East.

Der er altid smæk på hjemmebanen hos Aalborg Pirates ude i Gigantium, hvor stemningen er meget intens og indlevende. Når de eksempelvis møder rivalerne fra Frederikshavn White Hawks, så går hele arenaen helt amok.

Jutlander Bank Arena – Aalborg Håndbolds hjemmebane

Også på håndboldfronten går det rigtig godt for Aalborg.

Klubben vandt det danske mesterskab i 2017 og igen i 2019. Samtidig har man leveret stærke præstationer i Europa i Champions League.

Aalborg Håndbold har hentet en række stærke profiler til Aalborg, og så er der garanti for en forrygende atmosfære i Jutlander Bank Arena ude i Gigantium.

Der er enkelte dage hvor der både spilles ishockey og håndbold på samme tidspunkt, og så summer Gigantium af liv.

Foto: Aalborg Håndbold

Aalborg Racing Arena

Væddeløbsbanen i Vestbyen er ganske vist ingen sportsklub. Men her kan du også sagtens få fixet behovet for et sus.

Flere af de største travløb afholdes her i Aalborg, og flere gange om året kommer de bedste jockeys til byen. Der er gode faciliteter ude på Racing Arena med egen spilkiosk og ikke mindst en dejlig restaurant.