Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gode tilbud og events med omtanke: Det sker til Aalborg i Rødt

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto Aalborg i Rødt
Arkivfoto Aalborg i Rødt

Om to uger, i weekenden 4. – 6. september, maler vi igen byen rød her i Aalborg.

Der er dog hverken tale om en tidlig socialdemokratisk valgkamp eller en storslået Birthe Kjær-koncert.

Det er naturligvis Aalborg i Rødt, som for 14. år i træk er klar til at fylde byen med fest, farver og gode tilbud.

Der bliver taget alle forbehold i forhold til corona-situationen, og derfor er der heller ikke den traditionsrige koncert på Gammeltorv i år.

“I år rykker vi i endnu højere grad festen ud i forskellige områder i byen, og der vil være en masse festlige og sjove events med omtanke rundt omkring i midtbyen” forklarer Flemming Thingbak fra Aalborg City.

Gode tilbud og events med omtanke: Det sker til Aalborg i Rødt
Foto: Aalborg City

Skarpe tilbud og sjove happenings

Op mod 100 butikker er klar med de karakteristiske røde striber på butiksruderne, kæmpe røde balloner og naturligvis skarpe tilbud og sjove happenings.

“Jeg er nærmest blæst helt bagover over den energi og det engagement, som butikkerne viser i år. Alle er virkelig opsatte på at skabe den fedeste weekend for de mange gæster,” siger Flemming.

Det kunne Aalborg City således også mærke, da de afholdt et Aalborg i Rødt-møde i sidste uge, hvor man samlede rekordmange butiksindehavere, som var mere end opsatte på at skabe en festlig weekend.

I og omkring butikkerne vil man kunne sætte tænderne i alt fra gratis hotdogs med røde pølser fra en hyggelig pølsevogn til flødeboller fra Aalborg Chokoladen, som er lavet helt særligt til Aalborg i Rødt.

Gode tilbud og events med omtanke: Det sker til Aalborg i Rødt
Foto: Aalborg City
Gode tilbud og events med omtanke: Det sker til Aalborg i Rødt
Foto: Aalborg City

Det kan vi se frem til

Aalborg City er stadig i gang med at finpudse de sidste programdetaljer, men Flemming vil dog alligevel gerne løfte lidt af sløret for de tre festdage.

Fredag starter bogstaveligt talt med et kæmpe brag – eller faktisk hele 12 af slagsen.

“Butikkerne holder åbent i 12 timer fredag, fra kl. 10-22, så derfor fyrer Aalborg Kanonlaug selvfølgelig 12 skud af,” siger Flemming et smil.

Det er på Toldbod Plads, at alle er velkomne til at kigge forbi for at se de fine uniformer og kanoner og høre bragene på tætteste hold.

Gode tilbud og events med omtanke: Det sker til Aalborg i Rødt
Foto: Aalborg City

Oplevelseszoner med masser af underholdning

Både fredag, lørdag og søndag vil der udover masser af skarpe tilbud være musikalske og humoristiske indslag i de røde oplevelseszoner rundt i byen.

Oplevelseszonerne kommer til at være i Gravensgade, Slotsgade, Bredegade og på Nørregade Torv – alle tre dage.

“Den ene time kan man eksempelvis opleve en talentfuld gøgler, den næste timer kommer en DJ og spiller lidt, mens man senere på dagen kan opleve en upcoming musiker,” siger Flemming.

Der er ved at etablere sig et stærkt jazzmiljø i Aalborg, og om søndagen vil talentfulde jazzmusikere fylde zonerne med masser af musik.

I år vil man også møde butikkerne i de røde oplevelseszoner, men hvad der helt præcis kommer til at ske, vil Flemming ikke røbe for meget om.

“Jeg kan garantere, at butikkerne virkelig har været innovative og kreative, og man kommer til at opleve alt fra små modeshows til konkurrencer og uddeling af vouchers med ekstra god rabat.”

Aalborg City vil derudover uddele slush ice og røde (!) popcorn i zonerne.

Gode tilbud og events med omtanke: Det sker til Aalborg i Rødt
Foto: Aalborg City

Søndagsbrunch til en skarp pris

Aalborg City er også i gang med at lægge sidste hånd på en vaskeægte Aalborg i Rødt-nyhed.

Søndag kan man på udvalgte caféer købe en helt særlig Søndagsbrunch fra kl. 09.00 – 11.00 til en skarp pris på nogle af byens bedste caféer.

“Vi har så meget at byde på i midtbyen, og vi håber at mange vil starte dagen med en hyggelig brunch, inden de skal ud og kigge på de nye efterårsvarer i butikkerne,” siger Flemming.

Du kan følge med på Aalborg City’s Facebookside, hvor de snart vil afsløre hvor, og hvordan du køber søndagsbrunchen.

På selvsamme side kan du også løbende deltage i en masse konkurrencer fra byens butikker.

Hvad: Aalborg i Rødt
Hvor: Hele midtbyen
Hvornår: Fredag d. 4. sep – søndag d. 6 sep.

Du kan finde mere info her.

Del artikel

Andre læser også