Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gode procenter og skridt på kontoen: Vinshoppen inviterer til Wine & Walk

Alt det lækre ved en god vinsmagning sat sammen med alt det hyggelige ved en gåtur.

Det er tanken bag Vinshoppens Wine & Walk, som i år løber af stablen d. 15. maj klokken 17.00.

Seks kilometer og seks glas vin

Eventet finder sted i det smukke Golfparken og konceptet er meget simpelt:

Hver gang du går en kilometer, så får du et glas vin.

Ruten er en kilometer lang, og hver gang du passerer startlinjen, så er der en ny slags vin i hånden.

Hvis det ikke kan motivere til frisk gåtur, hvad kan så?

Gå turen arrangeres af en af de ældste vinbutikker i byen, nemlig den lille familiedrevne virksomhed “Vinshoppen”, som har leveret vin til aalborgenserne siden 1928, og Aalborg Firmaidræt er medarrangør.

I år er der også mad

Det er andet år i streg, at Vinshoppen afholder arrangementet. Første år blev det taget rigtig godt imod med omkring 150 vinglade deltagere.

“Det er et populært arrangement for mange forskellige typer af deltagere. Både enkeltpersoner, vennegrupper, personaleforeninger og firmaer deltog sidste år,” fortæller Allan Jensen, der er ejer af Vinshoppen.

I modsætning til sidste år, vil der i år være mulighed for at tilkøbe mad til arrangementet. Vinshoppen sætter en dyd i at bruge lokale samarbejdspartnere, og derfor kan man i år tilkøbe en lækker hjemmesmurt sandwich fra Slagter Holmberg – Vejgaards lokale slagter.

Billetten koster 200 kroner og kan købes hos Vinshoppen på Hadsundvej 12 eller gennem butikkens hjemmeside på linket her.

Gode procenter og skridt på kontoen: Vinshoppen inviterer til Wine & Walk
Foto: Vinshoppen

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.