Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

God underholdning for familien: Kom gratis til cirkus-show i vinterferien

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Vinterferien er for mange familier et skønt afbræk på en hektisk start på året.

Men dagene kan også blive lidt lange, hvis man ikke har de store planer. Derfor er det skønt, når der arrangeres underholdning forskellige steder i Aalborg, og så endda ganske gratis.

For alle dage i vinterferie fra mandag og næste weekend med kan du opleve populære Cirkus Mascot på Centertorvet i Aalborg Storcenter.

Cirkus Mascot optræder med fest og farver og spiller fra mandag til fredag kl. 11.00, 13.00 og 15.00 & weekenden kl. 11.00 og kl. 13.00.

Det skriver Aalborg Storcenter i en pressemeddelelse.

God underholdning for familien: Kom gratis til cirkus-show i vinterferien

Danmarks største hundeshow

I cirkusmanegen kan både børn og voksne glæde sig til at opleve Danmarks største hundeshow med cirkusdirektør Marianne og hendes 10 dejlige vovser.

Sammen viser de en masse sjove hundetricks og hvorfor hunden ER og BLIVER menneskets bedste ven.

Den store tandbørste bliver fundet frem for at minde publikum om vigtigheden af at passe godt på sine tænder, men at det ikke er helt let, når man er lidt af en klovn.

Akrobaten Tatyana tager sine mange hulahopringe med under armen og demonstrerer at man via mange års øvelse kan gå fra bare 1 hulahopring om livet til at holde over 20 stk. i gang på én gang!

Og så bliver det noget af en ’suppedas’ når Juliya og klovnen Gulio finder kokkehuer og forklæder frem og i fællesskab skal forsøge at blive enige om hvad cirkus-menuen skal byde på.

Forestillingen foregår på centertorvet og har en varighed på ca. 30 min. Både før og efter forestillingen kan der bl.a. købes lune popcorn og flotte ballondyr.

For Cirkus Mascot er det en forpremiere på deres store Tour, de tager på i hele landet. Den løber i 2020 fra 25. marts til 20. september.

Hvad: Gratis cirkusshow med Cirkus Mascot
Hvor: Centertorvet, Aalborg Storcenter
Hvornår: Mandag d. 17. februar – fredag d. 21. februar kl. 11, 13 og 15
Lørdag d. 22. februar og søndag d. 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Del artikel

Andre læser også