Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skib Ohøj: GoBoat skyder sæsonen i gang med gratis sejltur

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: GoBoat
Foto: GoBoat

Vi tænker måske ikke meget over det i dagligdagen, men i Aalborg er vi utroligt heldige med at være omgivet af så blå omgivelser.

Dette var også grunden til, at GoBoat i sæsonen 2017 lagde til kaj i byen og siden har der været masser af vind i sejlene – både for GoBoat og aalborgenserne.

I næste weekend åbner de op for endnu en sæson i Limfjorden, og det bliver tilmed med en gratis sejltur.

“Vi skyder en ny sæson i gang på bedste vis, når vi inviterer til gratis sejltur i åbningsweekenden 27.-28. marts,” skriver GoBoat på sin Facebook-side.

“For at booke en gratis båd skal du blot tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor du vil få tilsendt en rabatkode, som trækker 100% af sejlturens pris ved online booking.

Fremadrettet vil du som modtager af nyhedsbrevet blive inspireret, forkælet med særtilbud og høre om nyheder før alle andre.”

GoBoat understreger, at alle gæster og crews sikkerhed er topprioritet. Derfor følger de selvfølgelig alle nødvendige procedurer og restriktioner.

Du tilmelder dig nyhedsbrevet via dette link.

Intim sejltur med gode minder

Vi ser oftest fjorden fra byens perspektiv – og omvendt. Men med GoBoat er der opstået helt nye muligheder for at opleve både fjord og jord fra en helt ny vinkel.

Hele konceptet bag GoBoat bygger på en overbevisning om, at en intim sejltur kan skabe gode minder.

Skib Ohøj: GoBoat skyder sæsonen i gang med gratis sejltur

Noget af det unikke ved GoBoat er nemlig, at du som passager også selv er kaptajnen. Du bestemmer farten, du bestemmer ruten, og du bestemmer, hvem du vil have med om bord.

Bådene kan rumme op til otte gæster: så vælg dem med omhu, og lad dine søsyge landkrabbe-venner blive på … land.

Derudover er GoBoat anerkendte for deres miljøbevidste tankegang, hvilket blandt andet betyder, at bådene er lavet af genbrugsmaterialer og drevet af high tech elmotorer med genanvendelige batterier, der oplades af solenergi.

Det betyder også, at bådene er helt lydløse, og du kan derfor koncentrere dig 100 % om at nyde lyden af bølgebrus eller måske en champagne, der velfortjent bliver poppet.

Vi glæder os til en ny sæson på Limfjorden.

Del artikel

Andre læser også