Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Glædelig tredje december: DMI lover klassisk dansk julevejr

“Oh, the weather outside is frightful. But the fire is so delightful. And since we’ve no place to go – let it snow, let it snow, let it snow.”

Hvis du ligesom os drømmer om decemberaftener foran brændeovnen, mens sneen daler fredfyldt uden for vinduet, så må du nøjes med at drømme videre.

Vejrudsigten for resten af ugen og næste uge byder nemlig på “klassisk dansk julevejr” i Aalborg.

Det fortæller vagthavende metrolog ved DMI, Marielle Fournier.

Milde temperaturer

“Den første december var solen jo fremme i Aalborg, men resten af ugen bliver præget af mange skyer, regn og temperaturer der er ret milde for årstiden,” siger hun.

I dagtimerne kan vi forvente omkring 6 grader. I nattetimerne er der heller ikke meget vinter at hente – her sniger temperaturen sig kun ned omkring 3 grader, så nattefrosten holder sig væk for nu.

Så det kan godt blive lidt for varmt under fleecen foran brændeovnen.

“Sneen og kulden holder sig altså på afstand lidt endnu. Så indtil videre har vi vel det, man kalder klassisk dansk julevejr,” siger Marielle Fournier.

Hvid eller grå jul

Skal vi have hvidt drys over byen, skal vi et stykke længere ind i december.

Månedsprognosen peger på, at den næste uge ligner den nuværende: grå, forholdsvis mild og med regn. Hvis sneen skal få fat, kræver det, at vinden skifter og sender kold luft ned til os nordfra.

“Det ideelle scenarie for sne herhjemme er, at luften kommer fra nordvest, så vi både får kulde og fugt fra Nordsøen – og dermed det nedbør, der skal til.

En nordøstlig retning kan give klare, kolde dage, men ikke nødvendigvis sne,” forklarer Marielle Fournier.

Derudover skal en lille frontzone fra vest ofte til for at give mere udbredt snefald.

Men med vinden, som lige nu ligger i sydvestlige og sydlige retninger, er sneen ikke lige om hjørnet.

December starter altså mildt og vådt – men håbet om hvid jul lever endnu, og uanset vejret, kan vi jo godt nynne videre på en ægte klassiker:

Man, it doesn’t show signs of stoppin’. And I’ve brought me some corn for poppin’. The lights are turned way down low – Let it snow, let it snow

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.