Gentager succesen: Glæd dig til at opleve Ringenes Herre-trilogien i Aalborg-biograf

“One Ring to rule them all. One Ring to find them. One Ring to bring them all and in the darkness bind them.“
I år er det 24 år siden, at den lille ring med de mystiske ord for første gang tonede frem på lærredet, da Peter Jacksons Ringenes Herre-trilogi ramte biograferne verden over.
Men vi er mange, der stadig er tryllebundet den dag i dag.
Filmene om Frodo, Gandalf, Gollum, Aragorn og alle de andre holder stadig.
Og for ægte fans, der drømmer om at gense de storslåede eventyrfilm i biografen, eller kommende fans, der glæder sig til at se filmene for første gang, er der nu gode nyheder.
Nordisk Film Biografer gentager nemlig de seneste års succes og viser trilogien i extended version med danske undertekster.
Det sker, når de fra den 3. maj og tre uger i streg viser alle filmene. Her i Aalborg kan du se filmene i Kennedy.
Inklusiv en tissepause
Du vælger helt selv, om du vil se en enkelt af filmene – eller om du går all in og tager i biografen for at se hele triologien.
“Vi gentager succesen fra sidste år og viser alle tre film i extended version med danske undertekster, så du får den fulde filmoplevelse, når vi tager publikum med på den utrolige rejse fra The Shire til Mordor,” skriver Nordisk Film Biografer selv.
Sådan vises filmene i Aalborg:
Ringenes Herre 1 – Eventyret om Ringen
Find billetsalget lige her
- Lørdag 3. maj kl. 14:15
- Søndag 4. maj kl. 14:15
- Tirsdag 6. maj kl. 18.00
Ringenes Herre 2 – De to Tårne
Find billetsalget lige her
- Lørdag 10. maj kl. 14:00
- Søndag 11. maj kl. 14:00
- Tirsdag 13. maj kl. 18.00
Ringenes Herre 3 – Kongen vender tilbage
Find billetsalget lige her
- Lørdag 17. maj kl. 13:45
- Søndag 18. maj kl. 13:45
- Tirsdag 20. maj kl. 18.00
Alle Ringenes Herre-filmene vises i deres fulde længde.
Ifølge Nordisk Film varer første film 3 timer og 43 minutter, anden film varer 4 timer og 4 minutter og tredje film varer hele 4 timer og 28 minutter.
Men bare rolig der er indlagt en pause på 15 minutter til at hente nye forfriskninger eller smutte en tur på toilettet.
Rigtig god fornøjelse!