Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gl. Torv omdannes til fanzone: Kæmpe fodboldfest i 30 dage

Af Simone Vestergaard

Inden længe affyres startskuddet til årets VM i fodbold, og selvom der kan virke lidt langt til Rusland, så får aalborgenserne stadig mulighed for at komme med på første række.

I år vises samtlige VM-kampe nemlig på storskærm på Gl. Torv, og her er Zwei Grosse Bier Bar i samarbejde med Aalborg City Forening, Aalborg Events, Restaurant Meat og Intersport tovholdere på arrangementet, der danner rammerne for en stor folkelig fest.

I VM fanzonen bliver der stort fokus på, at man kan komme og hygge sig, se alle fodboldkampene og have en fest.

VM starter med åbningskampen mellem Rusland og Saudi Arabien d. 14. juni kl 17.

”Vi laver én stor VM-by med plads til flere tusinde mennesker. I loungeområdet vil der være en stor lækker terrasse med bord-bænkesæt med plads til hygge, hvor man for eksempel kan rafle. Der kommer også et lækkert grillområde, hvor MEAT har en madbod med VM burgere og pølser.

Zwei står for barområdet, hvor der serveres kolde drikkevarer i alle afskygninger. Der vil også være livemusik og Intersport står med merchandise stande.” fortæller Kasper Østergaard Sørensen, som er manager hos Zwei Grosse og tovholder på arrangementet.

I 30 dage vil Zwei Grosse fra kl. 13 hver eftermiddag åbne op for dagens kampe, og der lukkes først sent på aftenen, når den sidste kamp er spillet færdig.

”Vi vil gerne lave en fanzone, hvor folk kan komme og hygge sig med noget koldt at drikke, se noget bold og bare have det sjovt med venner og familie.” siger Kasper.

Fodboldfest i 30 dage

Zwei Grosse er om nogen kendt for at kunne starte og fuldende en fest, og derfor fortsætter den selvfølgelig også, efter kampene er slut.

“Vi vil rigtig gerne have at den gode stemning ikke slutter sammen med kampene, så vi håber, at folk har lyst til følge med os ned på Zwei Grosse til 3. halvleg!” fortæller Kasper.

Udover bold på storskærmen, så kommer der også aktiviteter, hvor man blandt andet kan vinde lækre præmier:

”Vi kommer til at lave Danmarks største Kahoot med sjove quizzer, hvor deltagerne logger ind via deres smartphones og spiller mod hinanden. Derudover har vi selvfølgelig også planlagt en  FIFA-turnering på vores 30 kvm. storskærm – så der bliver altså virkelig noget for alle.”

Danmarks deltagelse og storslåede sejr ved Europamesterskabet i 1992 i Sverige blev filmatiseret i 2015. Den vises på storskærmen på Gammeltorv d. 14. juni.

Inden selve årets VM-finale vil den legendariske EM-finale i 1992 også blive smækket op på skærmen – “så vi rigtig kan komme i stemning!” som Kasper siger.

Så er du en ægte fodboldtosse, som ikke har mulighed for at se VM på nærmeste hold, så bliver der altså god grund til i stedet at opleve den på Gammeltorv i Aalborg.

Danmarks kampe:

Danmark – Peru
Lørdag d. 16. juni, kl 18

Danmark – Australien
Torsdag d. 21. juni, klokken 14

Danmark – Frankrig
Tirsdag d. 26. juni, klokken 16

Det fulde program vil løbende blive meldt ud via Zwei Grosses Facebook-side, så husk at hold øje.

Del artikel

Andre læser også