Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Giv en hånd med til Clean Up Day: Hjælp med at rydde op i Karolinelund

Af Michael Qureshi
OBS - Arkivfoto
OBS - Arkivfoto

På tirsdag d. 7. juli afvikler Ung Energi Aalborg i samarbejde med United Nations Youth Association et event, der har til formål at gøre Karolinelund fri for skrald.

Tidligere har man lavet et større event, hvor man tog fat i Aalborgs gader og grønne områder, men med Covid-19 restriktioner, har man valgt at holde sig alene til Karolinelund denne dag.

Der bliver fjernet al ikke nedbrydeligt affald i vores skønne Karolinelund.

Det store Clean Up Event i Karolinelund finder sted på tirsdag d. 7. juli kl 15.30, hvor deltagerne først hører tale fra Zacharias Brix Madsen, før de samler skrald, og til sidst har en debat om affald og genbrug (med gratis snacks).

Zacharias Brix Madsen er grøn agent i Aalborg Kommune og er frontfigur for at få borgerne til at tænke grøn omstilling.

UNYA står for at udbrede værdier fra FNs 17 verdensmål.

Giv en hånd med til Clean Up Day: Hjælp med at rydde op i Karolinelund
OBS: Arkivfoto

Vil skabe opmærksomhed

Det primære fokus med initiativet er at gøre folk opmærksomme på, hvor meget skrald der ligger rundt omkring i Aalborg, samt hvad man selv kan gøre for at få et renere Aalborg og en sundere natur.

Hvis man aktivt tager stilling og ændrer små ting, og dernæst formidler det videre, så løber kæden pludseligt hurtigt. Hvis først man kan inspirere andre, så har man allerede gjort en stor forskel i det store perspektiv.

Du kan selv gøre en forskel

Hvis man gerne selv vil gøre en forskel og ændre på nogle vaner, så har MigogAalborg samlet nogle små råd til, hvad man kan ændre på:

Køb ikke sugerør og andet engangsservice.

Tag din egen plastikflaske med (BPA free).

Drop de farverige karklude. De indeholder 20 procent mikroplast. Køb i stedet bomuldskarklude.

Tjek varedeklarationen. Der må ikke være tilsat polyætylen (PE) eller PMMA og PET.

Brug muleposer eller andre indkøbsnet når der handles ind.

Skal man købe plastik, så køb genanvendelig plast.

Køb vatpinde lavet af træ i stedet for plastik.

Skaf App’en Beat the microbead. Den viser om produkterne indeholder mikroplast.

Brug mærkerne Svanen eller Blomsten, som ikke indeholder mikroplast.

Aalborg Sushi Festival er tilbage

Prøv 22 stykker fra nyåbnede Yummi for 115 kr. eller gourmetmenuen fra Karma Sushi på 20 stk. for 210 kr. Se alle steder der er med og deres menuer lige her

Giv en hånd med til Clean Up Day: Hjælp med at rydde op i Karolinelund

Del artikel

Andre læser også