Hopper med på trenden: Ny butik i gågaden vil forhandle evighedsblomster
Elsker du også at pynte dit hjem med en buket blomster i ny og næ, men er træt af, at de er lige til at smide ud efter en lille uge?
Så har vi gode nyheder!
Gitte Jensen, som også er indehaver af Restaurant MEAT, åbner nemlig butikken Endless Spring, den 11. oktober, som kommer til at forhandle kunstige blomsterstilke og buketter til at pryde dit hjem.
Evighedsblomster til dem, du har kær
Der er meget få ting, som besidder evnen til at kommunikere kærlighed og taknemlighed, som blomster formår at gøre.
Det mener Gitte Jensen, som MigogAalborg har talt med i forbindelse med, at hun snart åbner hendes nye butik “Endless Spring”.
Her bliver der solgt både blomsterstilke og buketter, som er kunstige. Det betyder, at du hos Endless Spring kan købe blomster til dine kære, som vil holde forevigt.
“Jeg går meget op i kvalitet, og derfor har jeg et samarbejde med Botané.
Det er deres produkter, som jeg kommer til at forhandle.
Det er et samarbejde, som jeg er meget stolt af, da de klart har den bedste kvalitet af kunstige blomster på markedet, som jeg har kunnet finde,” siger Gitte til MigogAalborg.
De kunstige blomsters udseende ser ægte ud, men samtidig føles de også som rigtige blomster.
“Der er desværre mange, som ikke kan tåle ægte blomster. Derfor er jeg glad for at kunne tilbyde nogle blomster, som netop er allergivenlige,” påpeger Gitte Jensen.
En ægte sanseoplevelse hos Endless Spring
Når du træder ind i Endless Spring, bliver du ikke blot kun mødt af et smukt syn af kunstige blomsterstilke og buketter, men du får en sansemæssig oplevelse.
“Jeg har fokus på, at mine kunder skal gå fra butikken med en sanselig oplevelse. Derfor vil butikken dufte dejligt af blomster samtidig med, at du ville kunne høre lyde fra naturen såsom fuglekvidder.
Smagssansen mangles dog, men den kan man jo smutte forbi Restaurant MEAT for at få,” afslutter Gitte med et grin til MigogAalborg.
Gitte Jensen ejer som nævnt også restaurant MEAT, som du finder på Vesterå ikke langt fra den nye butik på Gravensgade.
Det er umiddelbart to vidt forskellige koncepter, hvortil Gitte påpeger til MigogAalborg, at hun“overhovedet ikke er færdig med MEAT, og jeg vil altid være en stor del af restauranten. Men jeg har et iværksætter en, som gør, at jeg bare elsker at skabe noget.
Kunstige blomsterstilke og buketter, er meget stort i både Aarhus og København. Det mener jeg også, at det kan blive i Aalborg.”
Gittes håb for Endless Spring er, at vise aalborgenserne, at kunstige blomster er lige det, som de står og mangler.
Og så håber hun på, at blomsterne er med til at skabe stemning i små som store hjem.
Lys fremtid for Gravensgade
Det er ikke nogen hemmelighed, at der er flere butikker, som har opsagt deres lejemål i lokaler på Gravensgade det sidste stykke tid.
Men det mener Gitte Jensen, at der er ved at blive lavet om på.
“Jeg elsker Gravensgade, som er en mega hyggelig gade. Det er synd med så mange ledige lejemål, men nu ser det ud til at lysne.”
Hun påpeger, at udover Endless Spring, er der andet dejligt på vej til Gravensgade.
Det er de gamle lokaler til Helsemin, som Endless Spring kommer til at ligge i, hvilket jo også er perfekt afstand til Restaurant MEAT.
Åbner i oktober
Gitte glæder sig meget til at åbne, hvilket du kan se frem til allerede den 11. oktober kl. 10.
Her er de kommende åbningstiderne:
Mandag: Lukket
Tirsdag-Torsdag: kl. 10-17.30
Fredag: kl. 10-19.
Lørdag: kl. 10-15.
Søndag: Lukket
Det bliver lidt en anderledes måde, som Endless Spring kommer til at holde åbent på.
“Vi er ikke mange ansatte. Det er kun mig og en anden. Derfor vil vi godt kunne finde på at lukke eksempelvis før tid, eller en dag, hvor vi ellers normalt vil have åbent, hvis vi bliver udfordret,” påpeger Gitte.
Men frygt ej, for det vil være muligt at ringe til Gitte på det nummer, som vil fremgå på butikkens dør, hvis man står og mangler en buket.
Så kan Gitte træde til, hvilket er muligt grundet den korte afstand til MEAT.