Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ejer både butik og restaurant: Gitte Jensen tror på oplevelser frem for rabatter i midtbyen

Annonce for Aalborg City

Fælles for både blomsterbutikken Endless Spring og Restaurant MEAT er troen på, at oplevelsen skal være det bærende element.

Det kræver nemlig en ekstra indsats i dag at få kunderne ind i den fysiske butik, mener Gitte Jensen, der er ejer af begge steder.

Hun tror på, at sociale medier, events og kreative tiltag er nødvendige – for rabatter og udsalg er ikke hendes vej. Hun tilbyder i stedet oplevelser, og et glas champagne, personlig service og nærvær er meget mere hende.

På Restaurant MEAT skal alle gæster – selv dem, der har været der flere gange før – både helst føle sig hjemme i det velkendte eller blive overrasket af nye retter, shows og detaljer.

Her spiller tjenerne en central rolle, og der bliver investeret markant i træning og personalekultur. For Gitte er forskellen nemlig ofte den lille personlige bemærkning. At man som gæst bliver husket og genkendt af personalet – og mødt som mere end bare en gæst.

Løbende oplæring af personalet

Hun tror på, at det er arbejdsmiljøet, der skal sørge for, at personalet er engagerede og vil give gæsten en oplevelse.

”Personalet kan jo ikke vide det hele, når de kommer ind ad døren – måske har de aldrig haft et job før, så der er vi jo nødt til at klæde dem på.”

Både hos Restaurant MEAT og i Endless Spring arbejder man med, hvad Gitte kalder ’sketches’ – en episode eller et scenarie, der enten er foregået eller kan opstå, som den enkelte medarbejder skal forsøge at håndtere efter bedste evne.

For sommetider møder man kunder, der fra samme sekund, de træder ind ad døren, konstaterer, at de hader kunstige blomster, og der skal personalet være klædt på til at få sendt dem ud ad døren med en god oplevelse.

”Hvis en kunde, der er kommet ind ad døren og sagt det, kan vendes til at gå ud med en buket i hånden, så har vi jo opnået det, vi gerne skulle. Det er en succes.”

Ejer både butik og restaurant: Gitte Jensen tror på oplevelser frem for rabatter i midtbyen

Vækker opsigt i bybilledet

I blomsterbutikken Endless Spring arbejder hun med at skabe visuel forskel i bybilledet. Både facader, udsmykning og utraditionelle greb skal vække opmærksomhed og trække folk ind fra gaden.

For eksempel havde de hængt klistermærker op på tomme butikslokaler med beskeden om, at man kunne få en gratis blomst, hvis man sendte en story med et smil og sagde tak.

”Der havde vi både nogle erhvervsdrivende og ejendomsmæglere, der ringede og sagde, at vi altså godt måtte hænge dem op på deres vinduer.”

Og da de for 14 år siden åbnede Restaurant MEAT kørte de rundt i Aalborgs gader med en grill, der havde hjul på og serverede gratis gullashsuppe.

Det fik folk til at undre sig, men så huskede de den nyåbnede restaurant, der dengang lå på C.W. Obels Plads og nu er rykket til Vesterå.

Den lokale opbakning

For Gitte betyder den lokale opbakning alt, for hun tror på den tætte relation mellem byens butikker og borgere. Men samtidig er hun også realistisk om udfordringerne.

Og Aalborg er ikke et tilfældigt valg for Gitte. Det er hendes by, og hun har aldrig været i tvivl om, at det er her, hun selv og hendes virksomheder hører hjemme.

Gitte afviser fortællingen om Aalborg som en by i afvikling. Hun oplever tværtimod Aalborg som en by, der er klar på nye initiativer, så længe man gør sig umage.

”Jeg synes virkelig, at Aalborg er klar på noget.”

Ejer både butik og restaurant: Gitte Jensen tror på oplevelser frem for rabatter i midtbyen

Da Gitte åbnede butikken Endless Spring for lidt over et år siden, havde hun aldrig turde forestille sig, at det ville gå så godt, som det er gået. Allerede ret tidligt måtte hun udvide medarbejderstaben.

Hun startede med at have hende selv og en deltidsmedarbejder, men hun måtte hurtigt indse, at Aalborg var vilde efter de virkelighedstro kunstige blomster, så nu har hun to fuldtidsmedarbejdere ansat i butikken.

Spørger man ind til fremtiden, drømmer Gitte om at udvikle yderligere på Endless Spring i samarbejde med erhvervslivet, hoteller og restauranter – med fokus på bæredygtige løsninger og service frem for rabatter.

I Restaurant MEAT handler det mere om at holde et momentum og fortsat levere en oplevelse, der gør, at restauranten er relevant år efter år.

For Gitte Jensen er succes ikke noget, man læner sig tilbage i. Det er noget, der skal fortjenes hver eneste dag gennem engagement, kreativitet og en oprigtig interesse i både mennesker og den by, hun kalder sin egen.

Endless Spring og Restaurant MEAT er en del af Aalborg City.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.