Smag på 70 slags: Nu starter salget til Nordjyllands største gin-festival
Årets største dag for gin-elskere er i den grad Aalborg Gin Festival, som Helmuth Bar & Kitchen i flere år med stor succes har arrangeret.
Begivenheden er vokset støt gennem årene, og her i 2023 slog den alle tidligere rekorder.
Nu kan vi afsløre, at den vender tilbage – større end nogensinde – næste år.
Det bliver i dagene 5. og 6. april, at man igen fylder Europahallen i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Dermed bliver det lidt senere på foråret i 2024 end her i år, hvor det blev afviklet i starten af marts.
Igen bliver det i Europahallen, hvor mere end 70 forskellige gin og Fever-Tree Tonic venter på dig.
Ubegrænsede G&T i forskellige varianter
Hele oplevelsen er ganske gratis, når først indgangsbilletten er betalt.
Så ubegrænset adgang til G&T i forskellige varianter. Det siger de færreste nej tak til.
Gin Festivalen bliver en to-dages smagsoplevelse henvendt til alle fra fra gin-entusiaster til folk, der bare er ganske normalt tørstige.
I år var første gang hvor man udvidede festivalen med yderligere spændende spiritus-varianter.
Det gentages i det nye år, hvor der også bliver rig lejlighed for at smage på whisky, rom og tequila.
Smag dig frem
Ved alle stande kan du købe ginflasker med hjem til specielle festivalpriser, og derudover får du ved indgangen udleveret et glas, så du har muligheden for at smage dig frem til din favorit.
“Vi arbejder hele tiden på at gøre oplevelsen endnu bedre, da rigtig mange af vores gæster besøger os hvert år.
Så ikke nok med at ændre indretning og design, så bruger vi naturligvis også meget tid på at skaffe nye ginvarianter til,” fortæller Mathias Walther, indehaver af Helmuth, til MigogAalborg.
Han fortsætter;
“Vi ønsker, at det skal føles som en festival og ikke blot en messe.
Derfor fokuserer vi meget på at lave hyggelige oaser, hvor man kan sidde og nyde sine gin smagsprøver.
Af samme årsag har vi igen en DJ på, som spiller musik for at skabe den helt rigtige stemning.
I år byder vi blandt andet velkommen til Isle of Harris Gin, som produceres på den lille ø Isle of Harris i Skotland.
Ligeledes får vi besøg af Wild Distillery fra B,” forklarer Mathias Walther.
Billetpriserne starter fra 205 kr. alt afhængig af, hvilket tidspunkt som er mest attraktivt på de dage, og hvor der pt er solgt flest billetter.
Du kan vælge mellem forskellige tidspunkter i weekenden fredag d. 5. april 2024 og lørdag d. 6. april 2024.