Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gigantiske fastelavnsboller: Her får du flødeskum og creme i lange baner

Af Nathalia Hentze Nielsen
Her ses to kæmpe fastelavnsboller ved siden af deres mindre søskende.
Her ses to kæmpe fastelavnsboller ved siden af deres mindre søskende.

Okay, okay, okay…

I troede lige I slap for flere fastelavnsboller, men vi bliver nødt til at have en allersidste kandidat med i puljen over de bedste fastelavnsboller i Aalborg (Fastelavn slutter trods alt først i morgen).

Og som KÆMPE rosin i pølseenden introducerer vi fastelavnsbollerne fra GuldBageren Vestbyen.

Med en kampvægt på 1.5 kg og en diameter på 25 cm, er det listens absolut største bolle, og den sparker ikke kun røv, når det kommer til størrelsen: smagen er også helt i top.

Velafbalanceret håndværk

Spoler vi lidt tilbage, fandt vi ud af gennem bagerens Facebook-side, at de har valgt at tilbyde deres sortiment af fastelavnsboller i gigantisk størrelse, og da vi spurgte ind til det (geniale) påfund, viste der sig at være en simpel forklaring.

“En af vores kunder spurgte om ikke, man kunne lave fastelavnsbollen i stor version, og det ville vi gerne,” forklarede medarbejderen, da vi cyklede forbi Kastetvej 115 for at hente de to klepperter.

Fastelavnsbollerne er selvsagt massive, og vi anbefaler ikke, at I forsøger at transportere dem i en cykelkurv ligesom vi gjorde. Det var ærligt talt et mirakel, at fortovet på Kastetvej ikke blev smurt ind i flødeskum, så næste gang skal de enten hentes i bil eller bæres af nogle stærke arme.

Gigantiske fastelavnsboller: Her får du flødeskum og creme i lange baner
Menneske til sammenligning.

GuldBageren Vestbyen har hele otte fastelavnsboller at vælge mellem, som inddeles i tre kategorier: Fastelavnsboller med fløde, fastelavnsboller uden fløde og gammeldags fastelavnsboller.

Som gedigne flødeskumselskere valgte vi selvfølgelig to flødedrenge i form af hvid glasur med nødder og flormelis. Begge har den lækreste wienerdej, og kombinationen af flødeskum og creme er så velafbalanceret, at vi faktisk tror, man kunne kværne de 1.5 kg selv uden at blive træt af smagen.

Bollen med hvid glasur og nøddedrys udmærker sig med et hint af karamelcreme, som er smagfuld, men ikke overdøvende eller oversød, mens formelis-bollen har creme og hindbær i bunden. Skulle vi have en lille anke (og den er virkelig meget lille), ville det være, at vi godt kunne tænke os en smule mere hindbær til mængden af creme.

Alt i alt er det en forbrydelse, at vi ikke har været forbi GuldBageren noget tidligere, fordi her er der styr på det traditionelle håndværk … og proportionerne.

Gigantiske fastelavnsboller: Her får du flødeskum og creme i lange baner
Fastelavnsbollen med hvid glasur, nøddedrys og karamelcreme
Gigantiske fastelavnsboller: Her får du flødeskum og creme i lange baner
Fastelavnsbollen med flormelis, creme og hindbær i bunden

Kan købes i en begrænset periode

Fastelavn er som sagt snart ovre, så du skal være hurtigt ude, hvis du gerne vil have denne XL fastelavnsbolle med hjem. GuldBageren Vestbyen har godt nok ikke sat en bestemt dato på, hvornår de stopper med at tilbyde højtidsbollen, men de ryger af hylden om en uges tid, fortæller de.

Giganterne står til 90 kroner stykket, og vi skal lige minde om, at du ikke spontant kan hive dem ned fra hylden. De skal nemlig bestilles på forhånd, så bageren har tid til at trylle. Du finder bagerens kontakt information her.

Du kan få det helt store overblik over samtlige fastelavnsboller i byen her.

Del artikel

Andre læser også