Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gigantisk nyhed afsløret: Aalborg får også Salling ROOFTOP

Af Michael Qureshi
Sådan ser Aarhus Salling Rooftop ud - nu åbner Aalborgs version
Sådan ser Aarhus Salling Rooftop ud - nu åbner Aalborgs version

Det er noget af en kæmpe nyhed, stormagasinet Salling netop har serveret til morgenmad for pressen i Aalborg.

Ved en morgenbriefing er det netop afsløret, at man i løbet af sensommeren 2018 åbner Salling ROOFTOP i Aalborg. Og hvis man er i tvivl om, hvor fedt det bliver, så taler besøgstallene fra Aarhus sit helt tydelige sprog.

Byggeriet starter i april, og man satser på at åbne i august.

På blot fire måneder har 728.000 gæster været en tur på Salling ROOFTOP i Aarhus, hvilket ifølge Jyllands Posten gør det til en af Jyllands største attraktioner overhovedet.

Det er også med kæmpe ambitioner om at skabe en international storbystemning, at Salling bygger ROOFTOP i Aalborg på 1400 kvadratmeter.

Oplagt til frokost eller cocktails

Salling ROOFTOP er i Aarhus blevet det oplagte sted til en fyraftenscocktail eller en lækker frokost.

Det blev også afsløret, at man som i Aarhus laver en skywalk over Algade Torv, hvor man går på en glasplade med direkte view ned på gaden. Det er også her, at aarhusianerne er helt vilde med at tage selfies.

Det skal være stedet, hvor aalborgensere kan komme op og nyde et ekstraordinært view ud over byen. Salling ROOFTOP skal være en helt unik oase, hvor man kan få serveret både kaffe, cocktails og lette anretninger, alt imens man nyder den helt fantastiske udsigt.

Har opnået international opmærksomhed

Det er også planen at indrette det som en ROOFTOP Garden med flotte planter og en følelse at være i en af verdens storbyer.

“Det er med stor begejstring, at vi kan offentliggøre, at drømmen om Salling ROOFTOP på toppen af Salling Aalborg bliver til virkelighed. Ambitionen er at skabe et fristed til gavn for både Aalborg og hele Nordjylland.

På Salling ROOFtop bliver det muligt at nyde en kop kaffe, en let anretning eller en cocktail med udsigt over hele byen. Men det bliver også et byrum fyldt med underholdning, arrangementer og ikke mindst gode oplevelser for alle,” siger Anja Kibsgaard, stormagasinchef for Salling Aalborg.

“Der vil også være noget musik, en café, en bar og en masse små oaser deroppe. Vi er stolte over, at vi kan dele det her med hele Nordjylland og vores medarbejdere. Det skal være for alle, og alle kan komme gratis derop og kigge. Det glæder vi os rigtigt meget til,” fortsætter Anja Kibsgaard.

Salliong ROOFTOP har siden åbningen i Aarhus opnået stor international opmærksomhed.

Blandt andet har Salling Rooftop været nævnt i det britiske medie The Telegraph, ligesom den hollandske rejseguide onehandinmypocket.nl har placeret Salling Rooftop som nummer et i deres guide over besøgsværdige attraktioner i Aarhus.

Vil skabe oplevelser i byrummet

I Tyskland er attraktionen også blevet spottet, da Tv-giganten ZDF har været forbi for at lave optagelser til et Tv-program.

“Vi arbejder rigtigt meget med at skabe oplevelser. Vi arbejder meget med events som vores julebelysning, der er blevet en stor tradition hvert år. Vi tror på det med at skabe oplevelser, det er den måde, vi kan klare os fremadrettet i forhold til nethandlen. Det kan vi også med vores serviceniveau. ROOFTOP er blevet prikken over i’et i Aarhus, og vi glæder os til at få den til Aalborg,” siger Sallings direktør Marianne Bested.

“Vi har en arbejdstitel med Café Skybar. Hvor der er glasfacader hele vejen rundt, og der kan man nyde udsigten, hvor der vil være lækker cafémad. Der bliver også en stor udendørs terrasse, hvor der kommer terrassevarmere, og man også kan bruge den året rundt,” fortæller Henrik Olesen, teknisk chef fra Dansk Supermarked.

Artiklen opdateres løbende

Del artikel

Andre læser også