Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gigantisk gavlmaleri på vej: Skal tiltrække turister fra hele verden

Af Aske Bisgaard Pedersen
PR-foto
PR-foto

Gavlmalerierne pryder efterhånden alle afkroge af Aalborg.

Men snart er det største og nok mest spektakulære et af slagsen en realitet.

Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har nemlig gjort noget af et scoop – og de kan allerede nu mærke en stor interesse for det, der foregår hos dem i disse dage.

Verdenskendt kunstner bag

Denne gang er det dog ikke indenfor husets rammer, som plejer at være stedet, hvor oplevelserne skabes.

Her drejer det sig nemlig om et nyt, stort gavlmaleri, som den verdenskendte kunstner Martin Ron, der kan indregnes på top-10 over kendte street art-gavlmalere i verden, skaber i begyndelsen af juni.

Gigantisk gavlmaleri på vej: Skal tiltrække turister fra hele verden
Martin Ron, der skal stå bag det nye gavlmaleri. PR-foto

Lige nu er den velkendte, store mosaik, som har prydet AKKC’s scenetårn i snart 10 år, ved at blive malet over i en rød grundfarve, som Martin Ron særligt har udvalgt, og i begyndelsen af juni vil den argentinske kunstner have sin gang i AKKC, hvor det store kunstværk tager form.

Det bliver Martin Rons første og (indtil videre) eneste gavlmaleri i Danmark, hvilket giver Aalborg en helt unik placering i kunstverdenen. Hvad motivet på gavlmaleriet konkret kommer til at forestille, vil den populære kunstner dog ikke røbe endnu.

“AKKC’s scenetårn har en af byens mest centrale placeringer, som kan ses fra en stor del af byen og fra banegården, så det er vigtigt for os hele tiden at være opdateret og byde gæster et glædeligt velkommen til byen, og ikke mindst til AKKC.

Vi er ovenud glade for, at et internationalt hus som AKKC, kan være med til at trække så verdenskendt en kunstner som Martin Ron til byen,” siger Nicolaj Holm, direktør i AKKC.

Anerkendt, argentinsk kunstner

Forvandlingen af AKKC’s scenetårn sker blandt andet i samarbejde med det lokale KIRK Gallery, og det er dem, der har etableret kontakten til den argentinske kunstner Martin Ron.

Her er forventningen, at Martin Rons kunstværk kan være med til at trække turister til Aalborg fra hele verden.

Gigantisk gavlmaleri på vej: Skal tiltrække turister fra hele verden
Martin Ron, Hospital Santa Maria, Buenos Aires. PR-foto.

Og Lene Kirk, der er indehaver af KIRK Gallery gik meget bevidst efter Martin Ron, da AKKC kontaktede hende om samarbejdet.

“Jeg er ovenud lykkelig for, at Martin Ron sagde ja til at skabe gavlmaleriet på AKKC’s scenetårn.

Han er i en position, hvor han kan vælge og vrage, fordi han er så kendt en kunstner, og jeg gik helt bevidst efter ham, så Aalborg virkelig får en plads på verdenskortet, når det gælder gavlmalerier,” forklarer Lene Kirk.

På de sociale medier går den verdenskendte kunstner under navnet @ronmuralist. Og her kan man også snuse til nogle af de mange store og unikke kunstværker, han har skabt verden over.

Street art kan noget helt særligt

Den velkendte mosaik på AKKC’s mere end 600 kvm store gavl har efterhånden været der i 10 år, og ifølge Lene Kirk er en del af præmissen for gavlmalerier, at de har en tidsbegrænset levetid, som til gengæld tilfører kunsten noget helt unikt.

“Street art, som gavlmalerierne er, har den højeste grad af samtidskunst. De viser et billede af verden lige nu, og virker på den måde meget identitetsskabende.

Det betyder også, at de ikke består for altid, men har typisk en levetid på 10-12 år, hvorefter der kommer noget nyt og spændende, og jeg glæder mig enormt meget til at se, hvad Martin Ron skaber på AKKC’s scenetårn,” siger Lene Kirk.

Det store gavlmaleri på den ene side af AKKC’s scenetårn bliver malet fra 2.-16. juni, og efter planen vil de øvrige sider af scenetårnet også blive opfrisket, så de står flot op mod det nye gavlmaleri.

Spændende fortsættelse følger i begyndelsen af juni…

Del artikel

Andre læser også