Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gigantisk butik åbner fredag i Aalborg: Se de første billeder indefra

Af Michael Qureshi
Sinnerup åbner i Aalborg på fredag i tre etager
Sinnerup åbner i Aalborg på fredag i tre etager

På fredag åbnes dørene for en helt ny butik i Aalborg.

Ja, butik er nærmest ikke dækkende for Sinnerups entré inde i midtbyen.

Det er vel nærmest mere et lille shoppingcenter i sig selv med cirka 20 ansatte.

På 2000 kvadratmeter åbner Sinnerup for første gang en butik i Nordjylland i den gamle TDC-bygning lige over for Gabels Torv mellem Slotsgade og Salling.

Sinnerup

Sinnerup

Den seneste tid har man kunne se facaden blive klar til den store Grand Opening på fredag, men migogaalborg.dk var så heldige tirsdag eftermiddag at få et smugkig inden for i de enorme lokaler, der dækker hele tre etager.

I midten er der en rulletrappe, som mere minder om en rulletrappe fra en af Londons metro-stationer end en fra en butik i Aalborg.

Sinnerup

Sinnerup

Sinnerup

Det er Sinnerup-butik nummer 11 i Danmark, der åbnes i Aalborg. Sinnerup er bolig og brugskunst, mode og klassiske mærkevarer i isenkræm i én og samme forretning.



Marketingsdirektør Thomas Olesen gav migogaalborg.dk en rundtur i den enorme butik, og det er tydeligt, at der er en forventningsglæde til at åbne op for aalborgenserne på fredag.

”Vi står lidt og skraber i jorden som en anden galophest. Hele personalet og håndværkerne knokler for at få butikken gjort helt klar til fredag, og så glæder vi os helt vildt til at vise Aalborg, hvad vi kan,” forklarer marketingsdirektør Thomas Olesen.

Sinnerup

Sinnerup

Sinnerup

Sinnerup

Sinnerup

Han forklarer, at Aalborg-planerne har været længe undervejs.

”Vi har kigget på Aalborg de seneste fem år. Men alle vores butikker er City-butikker, så vi ventede på den helt rigtige lokation. For os er det vigtigt med noget naturligt trafik. Et sted hvor der går mange mennesker forbi, og forhåbentligt lige får lyst til at kigge ind og gå på opdagelse.

Vi har også kigget på den her bygning længe, men vi ønsker at gøre tingene ordentligt, og så har det taget den tid, det nu har taget,” siger Thomas Olesen.

Sinnerup

Sinnerup

Sinnerup

Sinnerup hang oprindeligt sammen med Bahne, men er nu helt sin egen. På rundturen kan man se mange af de velkendte mærker men også helt unikke Sinnerup-produkter.

”Halvdelen af det vi sælger, er nyt i Aalborg. Det er Sinnerup varer, som eksempelvis er al vores brugskunst. Vi har selv to tøjmærker. Alle Sinnerup-varerne er noget, man ikke har set før i byen.

Det håber vi kan lokke en masse nysgerrige kunder ind og se. Vi har en meget ydmyg tilgang til tingene, og vi ved, at vi ikke bare kan slå dørene op og tro at folk kommer helt af sig selv. Så vi har også forsøgt at skabe en helt unik butiksoplevelse i Aalborg,” forklarer Thomas Olesen.

Sinnerup

Sinnerup

Sinnerup

Han kalder selv Sinnerup for et slags livsstils-magasin og håber, at den bliver taget godt imod heroppe.

”Vi glæder os til at åbne fredag klokken 9 med rød løber, hvor hele butikken er spækket til med virkelig attraktive åbningstilbud. Man kan komme forbi og få et glas champagne eller kaffe og snuse lidt rundt,” siger Sinnerups marketingsdirektør.

Fik du set?

16 af Aalborgs bedste samlet på listen: Her er din nytårsmenu ud af huset

Nytår Aalborg
Vi har samlet 16 af de bedste nytårsmenuer ud af huset i Aalborg
Foto: Scheelsminde

Del artikel

Andre læser også