Ikonisk 90’er tåreperser: Ghost – the Musical kommer til Aalborg
Husker du scenen, hvor en ung Patrick Swayze sidder og holder om Demi Moore, mens hun laver en lerpotte?
Eller Whoopi Goldberg som den småskøre clairvoyant, der kan tale med de døde?
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, så har du helt sikkert haft kuldegysninger eller småtudet til en af filmhistoriens største kærlighedshistorier.
Ghost regnes stadig for at være blandt de smukkeste filmhistorier den dag, og nu kommer så Ghost – The Musical til Danmark.
Kommer til Musikkens Hus i marts
Musicalen kan for første gang opleves på dansk grund.
Den ikoniske og Oscarvindende film med Demi Moorie og Patrick Swayze blev den bedst sælgende film i 1990, og i dag går musicalen sin sejrsgang over hele verden lige fra Broadway til West End – og nu også Musikkens Hus i Aalborg.
Ghost – The Musical kan opleves i Musikkens Hus allerede i foråret, nærmere betegnet lørdag d. 22. marts 2019.
Det er også et ret godt dansk cast, som er sammensat til musicalen.
Forrygende Frederikke Vedel og Mikkel Moltke Hvilsom har hovedrollerne som det legendariske par Sam og Molly – og Johannes Nymark som deres ven Carl.
Live orkester bestående af 9 musikere
Du kan også opleve Jesper Asholt, Sara Gadborg, Mikkel Vadsholt og Joachim Knop. Castet akkompagneres af et live orkester af 9 musikere under ledelse af Mikkel Gomard.
Det bliver smukt, romantisk og helt sikkert en helt særlig oplevelse. På Facebook har over 1600 allerede meldt sig “interesseret” i begivenheden i Musikkens Hus, hvilket vidner om en stor forhåndsinteresse.
Så hvis du vil se 2019-versionen om Molly og Sam der skilles af livet og døden, så bør du allerede nu sikre dig billet.
Hvad: Ghost – The Musical
Hvor: Musikkens Hus
Hvornår: Lørdag d. 22 marts 2019
Billetter her