Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Masser af gode tilbud: Kom til hyggelig “Forårsdag på Grønttovet”

Af Stine Kjølby Christensen

Der var godt gang i den, da Grønttorvet på en solrig efterårsdag inviterede til “En bid af torvet”.

Her kunne sultne aalborgensere kigge forbi og smage på alt det bedste, som det populære marked på Frederikstorv har at byde på.

Naturligvis med mulighed for at købe det hele med hjem.

Nu gentager man succesen ved at invitere til et lignende arrangement allerede nu på lørdag den 2. april: Nemlig “Forårsdag på Torvet”.

Torvedagen starter kl. 8 og varer helt frem til kl. 14.

Masser af gode tilbud: Kom til hyggelig "Forårsdag på Grønttovet"

Her kan du endnu engang opleve de unikke produkter fra hver enkelt bod – og ikke mindst gøre en rigtig god handel.

Klokken 10.00 ruller Peter fra Rosenbeck Frilandskød også igen ind med to søde frilandsgrise, som du kan opleve hygge sig i kreaturtraileren på torvet.

Masser af gode tilbud: Kom til hyggelig "Forårsdag på Grønttovet"

Masser af gode tilbud

Denne gang vil standholderne sørge for en række gode tilbud på deres varer, som jo dækker over alt fra friske grøntsager og fisk til lækker ost og slagtervarer.

Eksempelvis kan du hos Anettes Grønthandel få 1 kg. frisk ingefær til 25 kr. eller store, flotte porrer til 10 kr. for fire styk.

Hos Peters Fisk lokker man med fem legendariske fiskefrikadeller for 50 kr. eller 10 rødspættefileter til 100 kr.

Hos Rosenbeck Frilandskød er der 10 grillpølser til 100 kr. eller to små leverpostej til 30 kr. Fra kl. 11.00 vil der også være mulighed for at købe (og spise!) en nygrillet kvalitetspølse med brød til 25 kr.

De Glade Gartnere giver halv pris på deres hjemmeavlede kartofler – selvfølgelig usprøjtede, som alt andet de dyrker selv. Derudover vil der være flere tilbud på De Glade Gartneres store udvalg af økologisk frugt og grønt.

På Fjorden giver i dagens anledning rabat på alle brød, som du derfor kan få til 35 kr.

Ostemanden fra Vindblæs står klar med smagsprøver på forskellige gode oste, der især ville gøre sig godt til det kommende påskebord – og apropos sælger Ostemanden også flotte, brune æg til netop denne højtid.

Masser af gode tilbud: Kom til hyggelig "Forårsdag på Grønttovet"

Hvis du allerede havde planlagt en torvedag i Nørresundby om fredagen (1. april), er der gode nyheder. Her vil der nemlig være tilbud på præcis de samme varer.

Hvad: Forårsdag på Grønttorvet
Hvor: Frederikstorv, Aalborg midtby
Hvornår: Lørdag den 2. april, 8-14