Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gentager succesen: Fårup Sommerland sætter billige billetter i salg

Af Stine Kjølby Christensen

Fårup Sommerland introducerer igen 8.000 Grønne Fårup-billetter til en betydeligt reduceret pris særligt målrettet nordjyske gæster.

Grøn Fårup-billet sælges efter først til mølle-princippet og kun på Fårups webshop. For at få fingrene i de billige billetter er det således om at være i god tid, for de første der køber, får den laveste pris, – som starter på kun 150,- pr. billet.

Billetten er fleksibel og kan bruges én valgfri åbningsdag inden for en periode på to uger. Se nedenfor for særlige forbehold ved køb af Grøn Fårup Billet.

Vil gerne have nye gæster

Fårup Sommerland har ved flere lejligheder sat disse billige billetter i salg.

Førhen har parken oplevet, at særligt et stort antal nordjyske gæster, der ikke havde besøgt Fårup i flere år, valgte at udnytte muligheden for at genopdage den nordjyske forlystelsespark efter flere års fravær.

“Det var virkelig glædeligt at opleve sidste år, hvordan nordjyder, der ikke havde været i Fårup Sommerland i mange år, pludselig strømmede til.

Det viste sig derfor at være en rigtig god idé at introducere de billige billetter og sæsonkort, fordi mange nordjyder dermed genopdagede Fårup Sommerland og samtidig fandt ud af, at der er sket meget i parken i løbet af de sidste mange somre,” forklarer Niels Jørgen Jensen, direktør i Fårup Sommerland, og fortsætter:

“Det er naturligvis muligt for alle gæster at købe de billige billetter efter først til mølle-princippet, men vi håber særligt at kunne appellere til de nordjyder, der ikke har været på besøg længe.”

Gentager succesen: Fårup Sommerland sætter billige billetter i salg
Fårupsommerland

Med de billige billetter kan gæsterne spare op til 140 kr. pr. billet, og de sælges efter først til mølle-princippet fra i morgen kl. 9. 

Vær desuden opmærksom på:

  • At billetterne sælges efter først til mølle-princippet, så de hurtigste egern i skoven får de billigste billetter. Der er billetter til og med uge 42.
  • At de første billetter i hver uge kun koster 150,- og herefter vil prisen stige i takt med, at de billigste bliver udsolgte. De sidste billetter i hver periode koster op til 250,-
  • At billetten kun er gyldig til den periode, den bliver købt til, og kan anvendes på en valgfri åbningsdag i hele perioden. Køber du fx en billet til uge 32-33, så kan du besøge Fårup på en valgfri åbningsdag i uge 32 eller 33.
  • At billetten ikke kan ændres, refunderes eller kombineres med et ophold på Hotel Fårup eller andre kampagner og rabatter. OBS: På grund af usikkerheden omkring coronavirus, så er det naturligvis muligt at flytte sit besøg til en anden uge, hvis man er ramt af karantæne eller er smittet.
  • At du skal købe billetten senest onsdag i den første gyldighedsuge. Så hvis du fx gerne vil købe billet til uge 32-33, så kan du senest købe billet onsdag i uge 32.
  • At billetterne kun kan købes online, og du kan maksimalt købe 6 billetter pr. ordre. Vær opmærksom på, at Fårup ikke har åben alle dage i alle uger. Se parkens åbningstider her
  • At ved køb af Grøn Fårup Billet giver du samtidig samtykke til kommunikation fra Fårup – du kan naturligvis altid trække dit samtykke tilbage.

Del artikel

Andre læser også