Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Genialt lineup: Comedy Ballroom vender tilbage med flere store navne

Foto: Aalborg Kongres & Kultur Center
Foto: Aalborg Kongres & Kultur Center

Med sammenlagt mere end 70 års erfaring inden for comedy tør AKKC godt love, at det bliver en lårklaskende sjov aften, når de næste år vender tilbage med endnu en omgang Comedy Ballroom.

Den 20. september 2025 træder Linda P. Christian Fuhlendorff, Thomas Warberg, Lasse Madsen og Mikkel Klint Thoriuspå scenen med skarp og helt igennem forrygende standup.

Som ved de tidligere shows i 2022, 2023 og 2024 er konceptet det samme til Comedy Ballroom 2025: Hver komiker har lidt mindre end en halv time på scenen, hvor de selvfølgelig leverer deres absolut ypperste.

Det skriver AKKC i en pressemeddelelse.

Comedy fra øverste hylde

Intet mindre end toppen af den danske comedyscene er godt nok til de nordjyske comedyfans. Derfor disker Comedy Ballroom op med fem forrygende danske komikere, som ikke kræver den store præsentation – men her kommer den alligevel:

Linda P er kendt og elsket for sin uforlignelige timing, humoristiske kynisme og hylende morsomme selvironi. I årevis har hun leveret storslået underholdning til danskerne både i tv, hvor hun senest har ageret fænomenal vært i “Roasted – Verdens sjoveste ferie”, og i hendes anmelderroste one-woman-shows, der tiltrækker tusindvis af publikummer. Linda P. var også en del af Comedy Ballroom i 2022, hvor hun gik på scenen med den tørre humor og spydighed, hun er kendt og elsket for.

Christian Fuhlendorff har et repertoire, der spænder over tv, liveshows, skuespil, manuskriptforfatter, foredrag og podcastvært. Siden sit første onemanshow i 2007 har han høstet den ene topanmeldelse efter den anden for sine skarpe observationer og uforglemmelige jokes. Derfor regnes han som værende blandt landets absolut sjoveste standupkomikere. Han er en sand mester i improvisation og inddrager alt og alle i sine shows.

Thomas Warberg fik for alvor cementeret sin plads i toppen af dansk comedy, da han blev nomineret til Årets Komiker i 2022. Samme år og i 2021 var Thomas Warberg desuden del af Comedy Ballroom i AKKC, så mon ikke han kan klemme et par grin ud af publikum. Han er en af Danmarks skarpeste og teknisk dygtige komikere, der sigter efter comedyens kerne: Det skamløst sjove – helt uden omsvøb eller forfinede detaljer. Thomas Warberg er en mester, når det kommer til at få publikum til at grine af det, der er allermest tåkrummende.

Mikkel Klint Thorius har, på trods af sin unge alder, i den grad markeret sig som et strålende talent i den danske comedybranche. Han er kendt for sin evne til at kombinere ligegyldigheder fra hverdagen med de helt tunge samfundsspørgsmål på en legende let måde. Mikkel Klint Thorius er næsten som født til rampelyset på scenen, hvor han med overskud, lethed og ukuelig charme får publikum til at grine, så tårerne triller.

Lasse Madsen er en fremragende liveperformer og har en unik evne til at connecte med publikum, når han går på scenen. Dette beviser han, når han turnerer landet tyndt med sit aktuelle onemanshow FRÆK, som han har været på scenen med i AKKC både sidste år og igen i år. Når nordjyske Lasse Madsen deler videoer på Instagram, hvor han griber fat i stereotyper og hverdagsoplevelser, er det svært at holde smilet tilbage. Lasse Madsen er en sand mester i lynhurtige observationer i pludseligt opståede øjeblikke, som han omformer til knivskarpe jokes. Lasse Madsen indtog i 2023 rollen som aftenens vært, og den rolle tager han igen på sig i 2025.

Der er altså rigeligt at glæde sig til, når nogle af landets absolut bedste standup komikere fylder AKKC’s Aalborghallen med masser af latterbrøl og latterkramper lørdag 20. september 2025 kl. 20.

Billetter kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag fra kl. 10-12 og kl. 13-15 og på deres hjemmeside.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.