Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Genialt koncept: Kom til forpremiere på Journal 64 med Strikkebio

Af Emil Kjær Jørgensen

Inden for de seneste par år er Danmark blevet ramt af en decideret strikkebølge.

Strikning er ikke længere kun for ivrige bedstemødre, men er også blevet et hurtigt getaway fra virkelighedens stressfaktorer.

Med fuld koncentration og et par strikkepinde i hænderne er man langt fra mobilens stråler, opvaskebaljens rynkede konsekvenser og fjernbetjeningens desperate klikken efter nogle givende programmer.

Faktisk er strikning blevet så populært, at Nordisk Film Biografer har haft stor succes med at invitere til Strikkebio i biografmørket.

Her strikker de den perfekte aften sammen for alle de mange entusiaster, der elsker gerne vil kombinere en hyggelig biografoplevelse, uden at undvære maskerne.

Strikkebio går kort sagt ud på, at man kan have gang i pindene, mens filmen kører.

Det eneste, der er anderledes fra en almindelige biografoplevelse er lyssætningen; der vil nemlig være en smule lys i salen, så det strikkende publikum ikke mister overblikket over ret og vrang.

Genialt koncept: Kom til forpremiere på Journal 64 med Strikkebio
En af de mange topmoderne sale i City Syd

Forpremiere på en af årets største film

På mandag, d. 1. oktober, er det så blevet tid igen. Fra kl. 18.00 slår Nordisk Film Biografer City Syd dørene op til den helt optimale aften, hvis du både elsker strikning, popcorn og samtidig gerne vil se én af årets mest ventede danske film.

Biografen viser nemlig Journal 64 før den officielle premiere, der først er d. 4. oktober.

Thrilleren er den fjerde film baseret på forfatter Jussi Adler-Olsens bestsellers om Afdeling Q, og den sidste film i serien med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i hovedrollerne.

Denne gang kommer Carl og Assad på en sag, der leder dem til en berygtet kvindeanstalt på Sprogø, hvor misrøgt og lægelige forsøg med tvangssterilisering stadig finder sted.

Nordjyllands største garnbutik kigger forbi

Filmen starter 18.45, men før det kan strikke-publikummet blandt andet se frem til at Nordjyllands største garnbutik, P&P, stiller en strikkebod op, hvor de har masser af gode tilbud i forbindelse med butikkens 25 års-jubilæum.

Inden filmen starter vil P&P også holde et kort foredrag om efterårshygge med strikning, så der er sikkert masser af inspiration af hente til de kolde aftener i sofaen – eller i biografsædet.

Det fulde program ser således ud:

18.00-18.25: P&P’s strikkebod er åben med 25 års jubilæumstilbud

18.25: Velkomst inde i salen

18.30: Søren fra P&P holder et kort foredrag om efterårshygge med strikning

18.45: Vi starter filmen, Journal 64, som officielt først har premiere d. 4. oktober.

Der bydes desuden på en gratis kop kaffe inden filmen, og hver gæst får en gratis udgave af magasinet ”Hendes Verden” med hjem.

Du kan købe billetter til Strikkebio her.

Del artikel

Andre læser også