Genial grillopfindelse: CookPerfect passer perfekt til VM og sommer
Så er sommeren vendt retur til Danmark, og VM er gået ind i sin afgørende fase med knald eller fald kampe.
Sjældent har det været mere oplagt at tænde op i grillen, end de dage vi render ind i den kommende uge. Vejrudsigten lover varmebølge over Nordjylland, og når der skal spises i heden, så er det nærmest et krav, at man skal kunne dufte grillen.
Men hvordan kombinerer man lige det med at se spændende VM-kampe med at have kød på grillen? Det har to nordjyder bosiddende i Skørping syd for Aalborg sørget for, at du ikke behøver at bekymre dig omkring.
Populært under VM
Med CookPerfect fortæller det intelligente stegetermometer parret med din smartphone præcis, hvornår dit kød er færdigt. Du kan endda time det til pausen af en VM-kamp, så du ikke går glip af et eneste sekund.
“Vi har mærket stor efterspørgsel på CookPerfect her i de lækre sommertemperaturer, og så er der faktisk mange, som lige nu nævner VM som endnu en årsag til at bruge vores produkt. For der vil man rigtig gerne have styr på det eksakte tidspunkt, kødet er færdigt på. Det synes vi selvfølgelig er sjovt,” fortæller Martin Kloster til MigogAalborg.
Han har sammen med makkeren Kasper Kristensen udviklet produktet, som kaldes for en mindre revolution i grillbranchen.
Gastromand har for ganske nylig anmeldt CookPerfect her på MigogAalborg – det kan du læse om lige her
Revolution i grillbranchen
Grillentusiaster kalder det for en mindre revolution i grillbranchen, fordi en særlig matematisk udregning sikrer perfekt tilberedt kød hver gang, og samtidig kan forudsige hvornår kødet er færdig tilberedt.
Med CookPerfect følger en app, som du har liggende på din telefon eller tablet. Når du stikker termometeret ind i et stykke kød, vælger du hvilken type kød, det er, samt den kernetemperatur du ønsker – eller du vælger ud fra et visuelt billede af, hvad farve dit kød skal have.
Derefter måler CookPerfect kødets temperatur, og ved hjælp af algoritmen beregner appen i løbet af få minutter, hvornår dit kød vil være færdigt.
Duoen bag CookPerfect stopper dog ikke her og vil løbende sende nye og spændende features ud, som kan downloades gennem App´en. Blandt andet er levetiden på batteriet blevet væsentligt forlænget så du kan grille minimum en hel sæson, uden at skal skifte batterierne.
Som noget helt nyt har CookPerfect gjort det muligt med ubegrænset rækkevidde med deres seneste tiltag af en Cloud funktion – hvilket i praksis betyder du kan sidde ved stranden og se VM på din bærbar og følge tilberedningen på grillen derhjemme.
På hylderne hos en række større detailkæder
Cookperfect ligger i dag i en række større detailkæder rundt omkring i Danmark.
Mange større kæder som Bauhaus og 10-4 byggemarked og flere XL Byg har taget det ind. De første meldinger fra markedet er klart, at forbrugerne er vilde med det.
CookPerfect samarbejder desuden med den nordjyske virksomhed Backyard Living, der blandt andet har agenturet til de populære Napoleon grill.
Måler kødets temperatur flere steder
Normalt, når man stikker et stegetermometer ind i kødet, bliver temperaturen kun målt i spidsen af termometeret. Det betyder, at man skal ramme kødets kerne helt præcist for at måle kernetemperaturen.
Det unikke med CookPerfect er, at termometeret måler kødets temperatur flere steder i kødet og derefter udregner kernetemperaturen samt hvornår kødet er klar til servering ud fra de ønsker, du har tastet ind på den medfølgende app.
Så det er allerede nu muligt og erhverve sig det banebrydende stegetermometer, du kan finde din lokale forhandler her