Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gør et kup: Ny genbrugsbutik midt i Aalborg åbner i næste uge

Af Michael Qureshi

Genbrugsbutikker og secondhand er blevet ekstremt populære de seneste år.

I næste uge onsdag d. 24. marts åbner en genbrugsbutik, der ikke blot giver muligheden for at gøre et kup og tænker grønt.

Overskuddet går også til et godt formål

Dansk Folkehjælp åbner nemlig en ny genbrugsbutik på Nørregade 23 i Aalborg, og overskuddet vil ubeskåret gå til at hjælpe socialt udsatte i lokalområdet, eksempelvis med Julehjælp, Skolestarthjælp og Feriehjælp.

I forbindelse med åbningen er Dansk Folkehjælp på udkig efter frivillige, som brænder for at gøre en forskel lokalt og har interesse for genbrug.

Det skriver Dansk Folkehjælp i en pressemeddelelse.

Fra vintagetøj og køkkenredskaber – til vinyler og smykker

Den nye butik bliver det perfekte sted for loppejægere, der er på udkig efter nyt genbrugsguld – fra vintagetøj og køkkenredskaber over cd’er og vinyler til smykker og alverdens dekorationer til hjemmet.

Dansk Folkehjælp har knoklet med at få lokalerne klar til åbning, og det flotte resultat venter nu på at blive taget i brug til gavn for lokalområdet i Aalborg.

Overskuddet går til trængte familier i Aalborg

Klaus Nørlem, som er generalsekretær for Dansk Folkehjælp, glæder sig til åbningen af den nye genbrugsbutik:

“Vores nye genbrugsbutik i Aalborg udgør et vigtigt led i vores arbejde med hjælp til socialt udsatte, og overskuddet vil ubeskåret gå til at hjælpe fattige og udsatte familier i Aalborg med eksempelvis Julehjælp, Skolestarthjælp og Feriehjælp.

Jeg håber, at butikken bliver taget godt imod af de lokale borgere, og at genbrugsbutikken bliver til stor glæde for lokalområdet, kunder og ikke mindst de familier vi hjælper i vores arbejde.”

Del artikel

Andre læser også