Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store flyttedag: Ikonisk Slikbod fra Karolinelund flytter ind i Aalborg Zoo

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Aalborg Zoo
Foto: Aalborg Zoo

Med den forestående åbning af Østerå i Karolinelund er der ikke længere plads til en af de gamle salgsboder fra tivolitiden.

Den er nu flyttet til Aalborg Zoo, hvor den genopstår som “Den Søde Tand”.

Selv girafferne måtte lægge hovedet tilbage for at se med, da to kæmpemæssige kraner løftede Aalborg Zoos nye salgsbod indenfor i haven, og der ligger både nostalgi og bæredygtig strategi bag flytningen af den gamle slikbod.

Det skriver Aalborg Zoo i en pressemeddelelse.

Store flyttedag: Ikonisk Slikbod fra Karolinelund flytter ind i Aalborg Zoo
Foto: Aalborg Zoo

En central plads i Zoo

“Vi havde brug for en ny salgsbod til Zoo, og vi har en strategi om at udvikle os bæredygtigt og genbruge når og hvor vi kan, så frem for at bygge nyt undersøgte vi mulighederne for at bevare noget eksisterende. Og da vi ovenikøbet allerede havde en historie med boden i Karolinelund, var det helt oplagt at hente den til zoologisk have,” siger Henrik Vesterskov Johansen, direktør i Aalborg Zoo.

Boden har nu fået en central plads i Zoo og bliver renoveret, så den kommer til at matche Zoos udtryk.

Den er oprindeligt opført af Aalborg Zoo, der stod for den daglige drift af Karolinelund fra 2007 til Karolinelund lukkede efter sæsonen i 2010. Dengang solgte man blandt andet slik og tivoli-turpas fra boden, og de søde sager vender nu tilbage.

Store flyttedag: Ikonisk Slikbod fra Karolinelund flytter ind i Aalborg Zoo
Foto: Aalborg Zoo

“Den Søde Tand” bliver en kombineret bod med merchandise, slik, is, kager og kaffe og et hyggeligt cafémiljø med borde og stole udenfor,” siger Henrik Vesterskov Johansen.

Flytningen af boden er godkendt af Aalborg Kommune, der gav Aalborg Zoo grønt lys hertil mod at Zoo afholdt alle udgifter til transporten.

Natten til tirsdag blev kiosken med særlig tilladelse fra politiet kørt fra Karolinelund til Zoo, og den er nu kranet indenfor på den nye placering ved legepladsen midt i Zoo.

Del artikel

Andre læser også