Vildere end nogensinde før: Kæmpe esport-event fylder Gigantium

Gamere og andre nysgerrige kan se frem til at opleve en fornyet og større udgave af esport-eventet Geeks Gone Wild.
Når den store festival slår dørene op, den 28-30 januar 2022, så bliver det til et af landets største LAN events.
Eventet bliver det vildeste til dato i Aalborg med plads til 1400 deltagere i Gigantium.
“Sidste gang ramte vi hovedet på sømmet, med over 6000 gennem dørene og 1500 LAN deltagere.
Det var uden tvivl det vildeste og største event, vi nogensinde har lavet.
Ved at sætte fokus på hyggen, det sociale og at gøre det sjovt for alle som deltog til eventet, har det sikret en større tilslutning til Geeks Gone Wild end nogensinde før,” siger hovedarrangør Lasse Kjær.
Skaber et af de største fighting game events i Europa
Geeks Gone Wild laver en helt ny satsning inden for fighting games, der indebærer populære klassikere såsom Tekken og Street Fighter.
Gennem en række samarbejder med nogle af de største brands i branchen, er det blevet en mulighed at præsentere et event, som er blandt Europas største.
“Vi har en forventning om minimum 600 deltagere, med plads op til 900, som alle kommer til at kæmpe om den hæsblæsende præmiepulje på hele 150.000 DKK.
Det højeste beløb nogensinde, når det kommer til fighting game events på dansk jord.
Derudover så ovenpå en covid periode, hvor turismeområdet har været hårdest ramt, så er dette bestemt tiltrængt og bidrager på et tørt sted .
Cirka 95 % af vores deltagere i Fighting games vil komme fra udlandet, hvilket vi allerede kan se nu med tilmeldte fra 13 forskellige lande i Europa og deltagere fra Saudi Arabien og Israel hvor vi allerede kan se det er verdens eliten som kommer til Gigantium for at dyste til januar,” forklarer Lasse Kjær.
Det bliver større vildere og voldsommere end nogensinde før, og billetterne bliver solgt hurtigt for tiden, oplyser arrangøren.
“Til sidste event fik vi en række erfaringer, og dem har vi tænkt os at gøre brug af for at skabe det fedeste event indenfor gaming i Danmark i 2022 og som skal være for alle.
Vi har nogle store drømme og målsætninger.
Denne gang har vi en målsætning der hedder 1400 LAN deltagere, 600 deltagere til fighting games, og hele 5500 dagsgæster.
Så set med danske briller bliver det et af de helt store gaming events i 2022.
For at kunne imødekomme de målsætning her, så har vi igangsat en række initiativer som skal gøre det så fedt som muligt for alle,” forklarer Lasse Kjær.
Nyt +18 område
“For at kunne imødekommende den voksne målgruppe, som er unge mænd i alderen 18-35 år som i den grad gamer, så har vi valgt at tage en af de andre haller i brug med formål at give det ældre publikum en intens og hyggelig gaming oplevelse.
Med fokus på hygge, det sociale samvær og en atmosfære hvor der er plads til at koncentrere sig om sit spil men samtidig bagefter kan sidde i et loungeområde og hygge med kammeraterne og se nogle af de fede scene kampe i et område eksklusivt for de voksne,” lyder planerne.
Større messeområde med fokus på aktiviteter
Denne gang er messeområdet øget med næsten 50 % ift sidste event, hvor der vil være aktiviteter i alle aspekter af gamingens verden, og den grad aktivitet som man kan deltage i enten som besøgende eller som deltager, om det vil være VR, kaste med musemåtter eller deltage i giveaways så vil der i den grad være noget at opleve.
Sluttelig udtaler Lasse Kjær sig om det igangværende billetsalg som i den grad har fået fart på;
“Vi har aldrig nogensinde så tidligt fået så mange henvendelser fra foreninger, skoler, vennegrupper eller andre institutioner som ønsker at deltage i vores event, derfor kan vi snart krydse milepælen at 50 % af vores billetter er blevet solgt, og med de ting vi har planlagt at offentliggøre her i november måned, så vil der komme endnu mere fart på billetsalget, så vi glæder os helt vildt til at fortælle endnu mere og byde jer velkommen til Geeks Gone Wild 26 d. 28-30 januar 2020,”