Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gastromands blog: Det kan Aalborg forvente af brdr. Price restaurant

Af Gastromand
Brødrene Adam og James Price ved åbning af en af deres restauranter i København.
Foto: Gastromand.dk
Brødrene Adam og James Price ved åbning af en af deres restauranter i København. Foto: Gastromand.dk

Af Mads Schytte – kendt på Gastromand.dk som familiefaren

Riiiiiiligt smør – I kender sikkert alle udtrykket, som Brødrene Price har gjort sig kendte på.

De er udnævnte til Danmarks smørtenorer. De har bragt den lune humor, den traditionelle, den specielle, den dyre, den billige, den alternative, den berejste og ikke mindst den velsmagende mad tilbage til landets mange stuer efter de første gang for flere år siden så dagens lys på DR2.

De elsker at lave mad, og deres uformelle optræden på fjernsyn har vundet mange danskeres hjertet – inklusiv mit eget.

De tager madlavning ned på et niveau, hvor alle føler de kan være med. De inspirerer og deler deres passion med alle, som er interesserede.

Adam og James er de folkekære muntre amatørkokke, som har viderebragt deres far John Prices evige madglæde.

Da jeg (Familiefaren Red.) startede med at lave mad for mange år siden, var det faktisk inspireret af Brødrene Price.

Jeg syntes deres glæde og rolige tilgang til mad var helt nyt, og noget jeg kunne relatere til.

Som årene er gået, har de udviklet deres koncept fra at være TV-kokke på DR2 til DR1, skrevet kogebøger, holdt oplæg, lavet events, været dommere og åbnet flere restauranter i København.

Brødrene Price i Aalborg
Foto: Gastromand.dk
Gastromand Aalborg
Foto: Gastromand.dk
Gastromand Aalborg
Foto: Gastromand.dk

Nu er turen kommet til, at de drager uden for Staden. Som det kom frem i ugens løb er Aalborg er næste by, de har valgt at kaste deres kærlighed over. I sensommeren åbner de i MEAT’s gamle lokaler på C.W. Obels Plads.

Et godt bud på hvorfor det netop er Aalborg, er nok, at deres humor og lune tilgang til mad passer ret godt til det nordjyske.

For mange år siden besøgte de faktisk Aalborg, og den daværende Restaurant Mundgott (i dag Bistro V) hvor Webmasteren og Familiefaren (vi begge er jo fra Aalborg) naturligvis også deltog.

Uden at vide det med sikkerhed, så er det nok en gentagelse af konceptet i København, hvor de laver de traditionelle retter, som så dagens lys i sæson 1 og 2 af deres ”Spise Med Price”.

Det er i hvert fald fransk brasserie, så mon ikke klassikere som boeuf sauté stroganoff, flamberet peberboeuf og desserter som clafoutis og tarte tarin er på kortet?

På Gastromand byder vi Brødrene Price velkommen, og ser frem til at besøge restauranten også velvidende om, at de to travle brødre nok ikke kommer til at vise deres ansigt i restauranten hver eneste lørdag aften.

Men der er ingen tvivl om, at de bliver taget rigtig godt imod i Aalborg. Velbekomme.

Læs Gastromands anmeldelse af Brødrene Price-restaurant her

Gastromand har tidligere været til åbningsreception hos Brødrene Price i København. Læs her

Gastromand blogger på MigogAalborg

Et af de mest anerkendte brands inden for gastronomi i Danmark. På gastromand.dk har de siden 2010 haft over 12 mio. besøgende og mere end 22 mio. sidevisninger. gastromand

Gastromand er en del af ejerkredsen i MigogAalborg. De er lokalt repræsenteret af Mads Schytte og Anders Damm Christensen, der begge bor i Aalborg.

Gastromand har over 23.000 følgere på Facebook, og over 20.000 på Instagram.

Gastromands seneste blogindlæg

[numblock num=”” style=”3″]Disse fem Aalborg-retter vandt guld ved NM[/numblock]

Del artikel

Andre læser også