Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Garn, glimmer og musik: Kom til strikke-festival i Aalborg

under-maagerne1-1024x614
Foto: Huset i Hasserisgade

Huset i Hasseriisgade står klar med en éndags-festival for alle garnentautiaster.

Er du tosset med at strikke, hækle, eller bare besat af garn, er denne dag som skræddersyet til dig.

Søndag den 7. juni løber endagsfestivalen “Garn i Gaarden” af stablen – en dag dedikeret til garn i alle afskygninger, hvor både nybegyndere og erfarne kan være med.

Garn, glimmer og musik: Kom til strikke-festival i Aalborg

Husets hyggelige gårdhave bliver omdannet til et levende samlingspunkt med workshops, talks, og musik.

Her bliver der masser af plads til at slå sig ned med sit eget projekt, møde andre garn-entautiaster og nyde en dag hvor kreativitet og fællesskab er i centrum.

Programmet byder på masser af spændende oplevelser og talks:

“Bær dine fejl” Strikkekoncert

Garn, glimmer og musik: Kom til strikke-festival i Aalborg

En af dagens mest særlige indslag er strikkekoncerten “Bær dine fejl” med Albert Reinholdt Østergaard.

Her kombineres musik, fortælling og strik i en anderledes sceneoplevelse. Med sin kontrabas som omdrejningspunkt inviterer Albert publikum ind i et univers, hvor kreativitet, selvværd og det uperfekte menneske er i fokus.

Det er både koncert og refleksion – og en påmindelse om, at fejl ikke skal skjules, men bæres.

Garn og Glimmer – Oplæg & Workshop med restegarn

Garn, glimmer og musik: Kom til strikke-festival i Aalborg

Hvis du er ægte strikkenørd, kender du helt sikkert strikke-duoen Nanna og Mathilde, også kendt som Garn & Glimmer, fra Youtube. Og ja – de gæster simpelthen Garn i Gaarden. Say whaaaaat!

Her deler pigerne deres tilgang til farver, materialer og kreative processer. Der vil være særligt fokus på restegarn – hvordan du kan genbruge det, du allerede har, og forvandle det til nye projekter.

Det er en legende og praktisk workshop, hvor du både får konkrete teknikker og inspiration til at tænke mere frit i dit håndarbejde.

Flittig Line – Foredrag & Workshop om craftpsykologi

Garn, glimmer og musik: Kom til strikke-festival i Aalborg

Sidst men ikke mindst finder du talken om craftpsykologi med Line Bruhn Andersson fra Flittig Line.

Her sættes der fokus på håndarbejdets effekt på vores mentale sundhed. Med afsæt i både forskning og egne erfaringer bliver det tydeligt, hvordan strik og kreative processer kan skabe ro, nærvær og trivsel i en travl hverdag.

Et spændende oplæg, der giver perspektiv på, hvorfor så mange søger mod garnet.

Boder, Workshops, Strikke-bingo og mad

Garn, glimmer og musik: Kom til strikke-festival i Aalborg

Udover de planlagte indslag er der hele dagen mulighed for at udforske garnboder med lokale aktører, finde nye materialer og få inspiration til kommende projekter.

I Husets udstillingsrum kan du opleve en strikkeudstilling med personlige værker – fra de første forsøg til projekter med stor betydning for deres skabere.

Der er også plads til det uformelle. Tag dit eget strikke- eller hækletøj med, find en plads i gårdhaven og fald i snak med andre deltagere. Du kan være ret sikker på, at I har i hvert fald én ting tilfælles.

Husets café holder åbent hele dagen med lækker vegetarisk mad, kaffe og kage, så du kan blive hængende og nyde sommerstemningen.

Tag din bedste kreamakker under armen, og vær med til en dag, hvor kreativitet, fællesskab og garn er i centrum.

Praktisk:
Søndag d. 7. juni kl. 10.00 – 15.30
Entré: 200 kr. (175 kr. for studerende og pensionister)

Se det fulde program og køb dine billetter lige her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.