Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gamle AaB-stjerner kan stadig: Aalborg KFUMs Old Boys-hold vinder igen mesterskab

kfum-1024x598

Der var stjernedrys ad libitum, da Aalborg KFUM’s Old Boys-hold forleden (igen, igen) vandt Jysk Mesterskab.

Det var således fjerde år i træk, at det prominente hold fyldt med tidligere Superliga-spillere hentede den jyske titel.

Hos Aalborg KFUM stiller man med et +32 år Old Boys-hold, der sandsynligvis kunne slå rigtig mange fodboldhold i Danmark.

På holdet finder man nemlig en lang række AaB-legender.

Risgård og Augo på midten

Det tæller spillere som Thomas Augustinussen, Kasper Risgård, Allan Gaarde, Thomas Gaardsøe, Rasmus Würtz, Jacob “Taz” Sørensen og Daniel “DC” Christensen – og mange flere som har spillet med i løbet af sæsonen.

Denne gang blev det en spændende finalekamp mod Skives Old Boys-hold, som blandt andet havde tidligere Superliga-topscorer Thomas Dalgaard på holdet.

Aalborg KFUM vandt med 3-1, hvor blandt andet Kasper Risgård scorede et samt samt to kasser af Kasper Stiller.

Der var i øvrigt flot assist af Thomas Augustinussen til Kasper Risgård, som viste, at de to stadig har et fedt samarbejde på en fodboldbane.

“Holdet består af en sammentømret flok, som har spillet sammen i KFUM regi i de sidste 4-5 år, og for mange af spillerne har de også spillet elitefodbold sammen i AaB igennem flere år ( + 1000 superliga kampe tilsammen),” fortæller cheftræner Thomas Houlberg.

Vigtig DM-finale venter

Men sæsonen er faktisk ikke slut endnu. For der venter en spændende DM-semifinale, og det er en kamp, hvor der er adgang for alle ude på KFUMs anlæg.

“På lørdag skal vi møde Morud fra Fyn, som har overraskende slået OB ud af knockout kampene om DM derovre.

Vi håber, at rigtig mange unge som gamle KFUM’ere samt andre fodboldinteresserede i Aalborg vil komme ud støtte holdet i kampen om DM guldet,” forklarer træneren.

Der er kampstart på lørdag d. 5. november kl. 14.00 på Nordjyske Bank Arena.

Holdet er sponsoreret af Genoptræning Danmark.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.