Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gæsternes dom: Fem Aalborg-restauranter var bedst i Nordjylland

Af Michael Qureshi

Niveauet på restauranterne i Aalborg er tårnhøjt, og har ført hele regionen op på et nyt niveau.

Det bekræfter en opgørelse fra Danmarks største bookingportal Dinnerbooking.

I løbet af 2017 har næsten 200.000 gæster vurderet deres restaurantbesøg gennem DinnerBooking på landsplan.

Ud fra anmeldelserne har man fundet de fem bedste i hele Nordjylland, som har haft de gladeste gæster. Dette forudsætter naturligvis, at restauranten bruger Dinnerbooking til bordreservationer.

Aalborg-restauranter dominerer

Her er Aalborg altdominerende i Nordjylland. Således er det fem Aalborg-restauranter, der ligger i Top 5 med bedste gæsteanmeldelser i Dinnerbooking.

Ikke overraskende er det Restaurant Tabu, der topper listen med flest tilfredse gæster.

Teamet med Michael Miv har gjort det forrygende i Aalborg, og har lagt et flot niveau, som altså også anerkendes af gæsterne.

Vi kunne dog nok nævne en del flere nordjyske steder, som også har et tårnhøjt niveau.

Som en nyhed på listen finder man desuden den nyåbnede Restaurant Textur, der slog dørene op i efteråret 2017.

Textur kunne åbne med stor opmærksomhed og høje forventninger, da holdet bag bl.a. bestod af Dennis Juhl og Frederik Østeraa fra Ruths Hotel – og nu ser de høje forventninger altså ud til at være blevet indfriet.

På listen finder man også Rositas Bistro – der bestemt heller ikke er uvant med roser fra gæsterne. De blev nemlig kåret som årets bedste restaurant 2016.

Det er også en kæmpe anerkendelse for Restaurant JØRN på Utzon Center, at de har indfundet sig på en tredjeplads. Så der er tilfredse gæster i hobetal, når de spiser dernede.

Ikke alle restauranter er med

Som ved mange andre kåringer er der dog det forebehold, at det er kun restauranter, der benytter sig af Dinnerbooking, som tæller med.

Det gør hovedparten af restauranter i de større byer dog, fordi Dinnerbooking efterhånden er ved at blive en faktor som Momondo er for flybranchen og Hotels.com er for hotelbranchen.

Når man booker et bord på en restaurant med Dinnerbooking får man efterfølgende et tilfredshedsskema om restauranten, man skal udfylde, og det er på basis af disse, at man kårer de mest populære restauranter

Her er Top 5 listen fra Dinnerbooking i Nordjylland
Bedste anmeldelser i 2017

1. Restaurant Tabu (Aalborg)
2. Rositas Bistro (Aalborg)
3. Restaurant JØRN (Aalborg)
4. Mortens Kro (Aalborg)
5. TEXTUR (Aalborg)

Del artikel

Andre læser også