Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kom foran i køen: Gæster med Martin Jensen-billet kan få test uden tidsbestilling

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: AKKC
Foto: AKKC

I går meldte AKKC ud at den nye “Omikron” corona-variant var sporet til weekendens koncert og efterfølgende fest med Martin Jensen.

Én af gæsterne, der var med til koncerten, var smittet med den nye variant, og derfor opfordrede de alle, der var til stede, at lade sig PCR-teste på 4. og 6. dagen efter koncerten, for at sikre sig, at man ikke er blevet smittet.

Det er selvsagt rigtig mange mennesker, der skal testes, og derfor opskalerer Region Nordjylland kraftigt på testkapaciteten i Aalborg og omegn. Som en ekstra indsats vil regionen også lade folk med en Martin Jensen-billet komme til PCR-test uden tidsbestilling.

Normalt skal der bestilles tid på coronaprover.dk til en PCR-test, men hvis du kan fremvise en billet fra Martin Jensen-koncerten i lørdags til vagterne på PCR-teststederne, så kan du stille dig i kø uden en tidsbestilling.

Det gælder PCR-teststedet i Vejgaard og PCR-teststedet på Aalborg Universitetshospital, Syd.

Ekstra podere træder til

Der indhentes ekstra podere fra Region Midtjylland, skriver de også her onsdag eftermiddag, og regionen opfordrer sammen med andre myndigheder til, at alle gæster lader sig teste i dag og på fredag.

Regionen melder yderligere, at der vil kunne komme kødannelser på teststederne i Aalborg i dag, og de opfordrer til at søge længere væk efter et teststed, hvis det er muligt i løbet af dagen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.