Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gælder til august: Nu kan du komme i Aalborg Zoo til halv pris

Af Stine Kjølby Christensen

For kort tid siden annoncerede regeringen den såkaldte sommerpakke, der betyder, at museer og kulturinstitutioner frem til august må køre med nedsatte entrépriser.

Dette gælder bl.a. Aalborg Historiske Museum og Aalborg Zoo.

Fra og med i går kunne Aalborg Zoo tilbyde sine gæster billetter med 50 % rabat – billetten kan dog kun anvendes frem til d. 9. august, hvor sommerpakken udløber.

“Vi har allerede taget alle forholdsregler ift. ophold i haven, så vi er sikre på, at alle retningslinjer fortsat kan overholdes – selvom gæsteantallet måske stiger,” siger direktør, Henrik Johansen.

Der er bl.a. opsat klistermærker, der markerer, hvor man skal opholde sig, sprit så langt øjet rækker – og så er de offentlige fodringer aflyst, så man heller ikke her samles flere end højst nødvendigt.

Dyreunger og dinosaurer

Aalborg Zoo var uden tvivl blandt dem, der blev hårdest ramt under corona-nedlukningen.

Indtægten fra gæsterne var ikke-eksisterende, men en del af personalet skulle fortsat være på arbejde for at tage sig af dyrene.

Genåbningen blev udskudt igen og igen, men nu er der altså endelig hul igennem til dyrene, der helt sikkert har glædet sig til lidt menneskeligt selskab igen(?).

Bl.a. er isbjørneungerne i deres måske sjoveste alder, og man kan næsten ikke lade være med at smile, når man ser de to pelsbolde kaste sig i vandet eller drille deres mor.

Derudover kan den nye dinosaurudstilling selvfølgelig også nævnes. Den kan du også frit beskue, når du køber indgangsbillet.

Billetten kan enten købes i webshoppen eller ved indgangen.

Prisen er 59,50 kr. for børn og 102,50 kr. for voksne. 

Del artikel

Andre læser også