Gælder også Aalborg: Flere danske lufthavnes hjemmesider er nede

Opdatering kl. 09.35: Aalborg Lufthavns hjemmeside ser ud til at køre normalt igen. Tidligere på formiddagen prøvede vi her på redaktionen at tilgå Aalborg Lufthavns hjemmeside, hvor der stod: “The service is unavailable”.
En lang række danske lufthavnes hjemmesider er nede.
Det skriver EB.dk
EB melder, at nedlukningen blandt andet gælder Københavns Lufthavn, Midtjyllands Lufthavn, Roskilde Lufthavn og altså også Aalborg.
Skyldes et hackerangreb
En hackergruppe har nu påtaget sig ansvaret for, at hjemmesiderne ikke virker.
På det sociale medie Telegram har gruppen Anonymous Sudan lagt et billede op af en flyver, der er ved at styrte ned.
“Infrastrukturen i de danske lufthavne er blevet lagt ned på grund af koranafbrændinger,” lyder det i opslaget, hvor en række links til danske lufthavnshjemmesider er tilføjet.
Til Ritzau udtaler Martin Svendsen, salgs- og marketingdirektør i Aalborg Lufthavn.
“Det er rigtigt, at vi har oplevet problemer, men vi er oppe at køre igen.”
Han kender ikke årsagen til nedbruddet, som lufthavnen nu er i færd med at undersøge årsagen til.