Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gælder også Aalborg: Danske modebrands tordner frem i modebutikkerne

Af Redaktionen

Det er ingen hemmelighed, at modebranchen måske er den sværeste branche at begå sig i overhovedet.

Overalt åbner og lukker nye og gamle butikker, og selv større, velkendte og internationale brands kan fra tid til anden befinde sig i en situation, hvor alt synes at være en smule håbløst.

Men ikke desto mindre har de sidste års udvikling i branchen vist, at også danske modebrands og designere har en reel chance i en branche, som ellers synes at være domineret af amerikanske bestsellers og store koncernvirksomheder.

Læs med videre i artiklen her, hvor vi kigger på, hvilke danske modeforretninger der har vist sit værd på den internationale scene, og hvorfor dette kan lade sig gøre i en branche, der er så intensiv og hård.

Dansk design står i høj kurs på verdensplan

En af grundene til, at danskernes designs vinder popularitet verden over, er, at det danske håndværk har fået ry for at være af en helt unik kvalitet.

Både i Europa, i Asien og i Amerika sælges danske designmøbler, tøj og brugsgenstande i massevis, og denne udvikling synes kun at være vækstende. For forbrugerne kan nemlig slet ikke få nok.

For de danske kreative forretninger, hvor design og råmaterialer er i centrum, er denne udvikling selvfølgelig positiv, da man på den måde har mulighed for at sælge mere og ekspandere til udlandet, men for de nystartede modebrands er det en helt unik mulighed for at få fodfæste i en branche, man ellers ikke ville kunne få et ben til jorden i.

Flere danske designere og forretningsfolk har da også valgt at benytte sig af muligheden for at få en forretning på benene, og mange af disse har også succes.

For med den fordel, at de sidder på en dansk funderet forretning, kan de faktisk konkurrere med større, velkendte og internationale spillere, der har været på markedet i rigtig mange år.

Et af de modebrands, som for alvor har vist sig at kunne udnytte de ”danske” fordele er Heartmade, som er et kvindebrand, der laver alle former for beklædningsgenstande til damer og piger.

Virksomheden er funderet og stiftet af designeren Julie Fagerholt og har siden 2000 været i progressiv vækst både nationalt og i udlandet.

Modebrandet har i flere omgange vundet anerkendte priser for sine designs, og sammen med det faktum, at brandet er dansk, er der næsten intet, der kan stoppe mærkets videre succes.

 

Del artikel

Andre læser også