Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gaderne fyldes i Aalborg: Kæmpe weekend i vente

Af Simone Vestergaard

Weekenden lægger hårdt ud med store events, heriblandt Aalborg Regatta, VM i fodbold og Aalborg Halvmarathon.

Der bliver liv og glade dage på Havnefronten når Aalborg Regatta løber af stablen torsdag-søndag. Et fuldstændig spækket program med fantastisk musik fra store navne som Benal, Stine Bramsen og Big Fat Snake.

Alle dage er der stort show fra Formel 2 Racerboats, der slipper hestekræfterne løs på Limfjorden hele weekenden.

Der er børneaktiviteter i forskellige udstrækninger. Blandt andet Hoppeland i Utzon Parken, Minecraft på Utzon hvor man kan designe sin eget LEGO.

På Slotspladsen kan børnene kigge nærmere på brandbiler, ambulancer og politibiler.

De flotte skibe, som hvert år er omdrejningspunktet for det store event, fylder Havnefronten og inviterer aalborgenserne ombord på blandt andet Jens Krogh, Skoleskibet Danmark og Absalon.

Lørdag aften sluttes af med DM i fyrværkeri kl. 23 fra Stigsborg Brygge.

Regatta i Aalborg
Foto: Aalborg Event

Se hele programmet for Aalborg Regatta her.

Musik på Aalborghus Slot

200 meter fra Aalborg Havnefront afvikles der for første gang et musik event på Aalborghus Slot. Det er gratis, og der er dobbelt op på alt i baren. Musikken foregår på græsplænen i gårdspladsen, så medbring et tæppe og lyt til skøn musik.

Fodbold på storskærm

VM i Rusland er i fuld gang, og på lørdag vises Danmarks første kamp mod Peru, på udendørs storskærm – både på Gl. Torv og Musikkens Plads. Aalborgenserne inviteres med på første række til årets folkefest med hygge for hele familien – og forhåbentlig en sejr til Danmark.

På Gl. Torv er der lounge områder med burgere, kolde drikkevarer og merchandise bod.

Musikkens Plads disker op med gratis cola, VM-merchandise og fodboldaktiviteter for store og små.

Gaderne fyldes i Aalborg: Kæmpe weekend i vente
Storskærmen på Gl. Torv

Løbefest under vandet – over fjorden

Søndag morgen løber omkring 6000 mennesker blandt andet igennem Limfjordstunnelen, en smuttur over Limfjordsbroen fra Nørresundby og rundt på Aalborg Havnefront. Både 10 km og halvmarathon løbes på samme rute.

Turens løb langs havnefronten bliver i år, helt ekstraordinært, fyldt med en masse mennesker grundet Regatta. Som løber kan man godt forvente god stemning og opbakning, når de sidste kræfter skal brændes ud, inden målstregen rammes.

Er du sulten?

Morgenmad, frokost eller aftensmad? Få inspiration til hvor i kan spise i Aalborg i MigogAalborgs spiseguide. I spiseguiden finder du blandt andet nøje udvalgte restauranter, caféer, take-away steder der ligger i Aalborg. Tjek det ud lige her.

Du kan hente spiseguiden ned på din telefon, så du altid har den lige ved hånden. Og den er helt gratis for dig at bruge.

Åbn din browser (Safari) -> gå ind på https://migogaalborg.dk/spiseguide/ -> Tryk på det midterste ikon i menulinjen i bunden -> Føj til hjemmeskærm

OG voilá! Så har I altid et stort overblik lige ved hånden, når der skal besluttes hvor I skal spise. 

Gaderne fyldes i Aalborg: Kæmpe weekend i vente

Musik til Aalborg Regatta

15/6 Angående Mig kl. 17.30
15/6 Stine Bramsen kl. 19
15/6 Folkeklubben kl. 21
16/6 Mørk kl. 17
16/6 Rigtige Mænd kl. 19
16/6 Big Fat Snake kl. 21
17/6 Sigurd Barrett kl. 13.30

Al musik foregår på scenen ved Honnørkajen.

Events

15/6 Aalborg Regatta (14.-17. juni)
15/6 OM:Lyd Regatta Special på Kulturfærgen kl. 18
15/6 Asian Culture Festival på Tolbod Plads kl. 10 (15.-17. juni)
15/6 F2 Powerboat World Championships fra kl. 15.15 (15.-17. juni)
15/6 Friday Night Skate på Havnefronten foran Elbjørn kl. 19
16/6 VM på storskærm på Gl. Torv fra kl. 13
16/6 VM på storskærm på Musikkens Plads, Musikkens Hus kl. 17
16/6 CLUB C x Belvedere Launch kl. 23
17/6 LeMans event hos VR Game kl. 12
17/6 Aalborg Halvmarathon kl. 9

Opsætninger

15/6 Livemusik i gårdhaven på Hotel Phønix kl. 14
15/6 Porno for Begyndere på Aalborg Teater kl. 19.30
15/6 Castle: Electric på Aalborghus Slot kl. 15
15/6 Vinsmagning med Calvente i Salling Super kl. 16
16/6 Jazz på havnen ved Streetfood kl. 14
16/6 DM i fyrværkeri på Stigsborg Brygge kl. 23
17/6 Søndagstur på Kunsten kl. 14
17/6 SUB Yoga i Vestre Fjordpark kl. 17

For børnefamilierne

15/6 Familietræning i Aalborg Martial Arts kl. 15.30
15/6 Aalborg Regatta fredag, lørdag og søndag. Se det fulde program her.
16/6 Mød Albert Dyrlund i Fårup Sommerland kl. 13

Husk også at hente MigogAalborgs app, Eventmap, som samler alle begivenheder i Aalborg.

Download af app’en er gratis og ganske simpel:

Åbn din browser (Safari/Chrome) -> gå ind på eventmap.dk -> Følg guiden på skærmen – 10 sekunder senere har du EventMap på din telefon

Del artikel

Andre læser også