Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Morgenkaffe og rundstykker: Flere kirker inviterer på gåture i fællesskab

Af Nana Sofia Hansen
Foto: Hasseris Kirke.
Foto: Hasseris Kirke.

Det er et lille mirakel i livet, når det sker for første gang: At gå.

Når et lille nyt menneske endelig giver slip og bevæger sig afsted på sine små fødder uden hjælp.

At gå er på én gang noget basalt, som sker uden besvær for de fleste – og samtidig noget dybt eksistentielt, fordi det fører os ud i livet, i alle tilværelsens smukke, svære, bøvlede og overraskende begivenheder.

Flere af byens kirker forstår, at aktiviteter gerne må ske udendørs og i uformelle sammenhænge, hvor fællesskab og dialog er i fokus.

Morgenkaffe og rundstykker: Flere kirker inviterer på gåture i fællesskab
Gåtur med Hasseris Kirken i Mølleparken. Foto: Hasseris Kirke.

Lige nu arrangerer to kirker i byen løbende uforpligtende gåture i byen – og alle kan være med.

Det er gratis uden tilmelding, så du skal bare møde op.

Hasseris Kirke

Hasseris Kirke kalder deres gåture for ’Vandring i fællesskab’. Man møder bare op kl. 9.30 til morgenkaffe og rundstykker i kirken – og så går turen ellers afsted på en grøn rute i området.

Næste dato er allerede om få dage:

  • Onsdag den 20. juli kl. 9.30

Hasseris Kirke har ingen stor oversigt over datoer, men melder altid næste dato ud på deres facebookside, som du finder her.

Vor Frue Kirke

Vor Frue Kirke kalder deres gåture for ’Pilgrimsvandringer – walk and talk’. Gåturen starter med kaffe og en lille andagt i kirken, inden gåturen fører dig ud på en flot rute i byen. De næste datoer er:

  • Tirsdag den 9. august kl. 9.30-12.00
  • Tirsdag den 6. september kl. 9.30-12.00
  • Onsdag den 7. september kl. 9.30-12.00
  • Søndag den 11. september kl. 12.00
  • Torsdag den 6. oktober kl. 9.30-12.00
  • Søndag den 9. oktober kl. 16.00-18.00

Du kan læse alt om Vor Frue Kirkes gåture på deres hjemmeside her.

Gode bøger om at gå

Og kan du ikke få nok at gå – heller ikke når du skal sidde stille – kan du jo oplagt læse én af mange populære bøger om at gå. Vi anbefaler disse fire:

  • Bente Klarlund, 2018: Gå-bogen
  • Anna Skyggebjerg, 2018: Gå tur – om glæden ved at sætte den ene fod foran den anden
  • Tomas Espedal, 2006: Gå – eller kunsten at leve et poetisk liv
  • Erling Kagge, 2019: Gå – ét skridt ad gangen

 

En gåtur kan nemlig være mange ting – både lang, kort, eventyrlig, strabadserende, meditativ, sjov, modig og afslappende.

Man kan også gå i hundene, gå til makronerne eller gå i ét med tapetet.

Og man kan også bare: gå.

Uanset hvilken gåtur du begiver dig ud på, ønsker vi dig god tur, når bentøj, krop og tanker skal iltes og luftes igennem.

Læse også artiklen om gode gåruter uden for Aalborg, bl.a. i Fosdalen og Rold Skov her.

Morgenkaffe og rundstykker: Flere kirker inviterer på gåture i fællesskab
De gratis gåture med flere af byens kirker er for alle.

Del artikel

Andre læser også