Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gå genbrugsamok: Nabolag holder byens længste loppemarked

Af Ane Johanne Damgaard

På Nørre Tranders Vej og så langt, som det overhovedet kan strække sig på de omkringliggende veje, kan du snart komme til byens måske længste loppemarked.

Det er nemlig husstandene i området, der er med til at afgøre, hvor langt det bliver.

Den 19. maj vil alle de husstande, der har lyst til at deltage, blive omdannet til loppemarkeder, hvor du kan shoppe amok i alt fra tøj og accessories til nips og køkkengrej. Med andre ord alt, hvad beboerne i området har kunnet finde i deres gemmer.

På begivenheden vil arrangørerne løbende opdatere listen med deltagere, så det er med at følge med i, hvordan det udvikler sig – hvor stort det kan blive.

Og hvis du selv ønsker at deltage, så meld dig endelig til, så de kan få opdateret listen med de deltagende husnumre.

Naboveje til Nørre Tranders Vej er også altid velkomne til at deltage. Jo flere jo bedre, så loppemarkedet kan vokse sig til byens længste af slagsen.

Og for handlende, der er på jagt efter nye gode sager til forårshjemmet eller klædeskabet, så kan man tage forbi loppemarked-mekkaet mellem kl. 10-15.

Hvad: Byens længste loppemarked
Hvor: Nørre Tranders Vej (m.fl.)
Hvornår: 19. maj

Læs mere om loppemarkedet på Nørre Tranders Vej her.

Del artikel

Andre læser også