Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fylder et år i næste uge: Så mange har besøgt Salling ROOFTOP

Af Michael Qureshi

I næste uge er det præcis et år siden, at Salling ROOFTOP slog dørene op til deres store satsning med udsigt ud over hele Aalborgs midtby og Limfjorden.

Der er ingen tvivl om, at det har været en fornuftig satsning for stormagasinet. I hvert fald har man allerede rundet en halv million gæster på et år på den spektakulære tagterrasse.

Det store byrum er dermed på rekordtid blevet en af Jyllands mest populære attraktioner. Det skriver Salling i en pressemeddelelse.

Sammenligner man den med besøgstal fra Visit Denmarks nylige statistik over populære attraktioner i Danmark, så ville ROOFTOP i Aalborg placere sig blandt Top 15 i hele landet.

Det gør selvfølgelig en forskel, at det er gratis at tage på ROOFTOP i modsætning til de øvrige attraktioner på toplisten.

Fylder et år i næste uge: Så mange har besøgt Salling ROOFTOP

Overgår alle forventninger

Opskriften på de mange besøgende har naturligvis været den enestående udsigt, deres skywalk med direkte kig ned på gågaden fra 30 meters højde og så ikke mindst en masse events der har givet genlyd.

Det imponerende besøgstal sætter en tyk streg under, at stormagasinets Rooftop-koncept tiltaler mange og passer perfekt ind i tiden.

“Vi er meget overvældede over, at nordjyderne har taget så godt imod Salling ROOFTOP. Det har i flere år været vores ambition, at Salling skal være et oplevelseshus, hvor shopping og gode oplevelser kombineres.

Men vi havde ikke forestillet os, at så mange mennesker ville lægge vejen forbi. Det overgår alle vores forventninger,”  siger store director Anja Kibsgaard.

Fylder et år i næste uge: Så mange har besøgt Salling ROOFTOP

Netop Sallings oplevelsesstrategi har da også medvirket til det imponerende besøgstal.

I løbet af foråret har man kunnet opleve både DJ’s, koncerter og samarbejder med byens kulturinstitutioner, og stormagasinet garanterer, at der også i sensommeren er fokus på ROOFTOP-oplevelser.

Fødselsdagen markeres i næste uge med tre dages fejring, der byder på både perlende bobler, fødselsdags-cupcakes, 2 for 1 tilbud på cocktails og smørrebrød samt sprøde toner fra DJ’s.

Så der er garanti for en god fest på toppen af byen, og alle er inviterede.

Startskuddet lyder torsdag i næste uge.

Programmet for fødselsdagsugen

Torsdag 22. august 10-19

2 cocktails for ens pris

2 stk. smørrebrød for ens pris

Fredag 23. august 10-20

2 stk. smørrebrød for ens pris

Gratis bobler og cupcakes kl. 16-17

2 cocktails for ens pris

DJ fra 16-19

Lørdag d. 24. august 10-17

2 stk. smørrebrød for ens pris

DJ fra 12-16

 

 

Del artikel

Andre læser også