Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev verdensberømt DJ og morgendagens EDM-stjerner: Kom til Future Beats Battle

Af Emil Kjær Jørgensen

Lørdag den 30. april kan du opleve noget helt unikt i Aalborg.

Her løber Future Beats Battle nemlig af stablen, og der venter en stor oplevelse for både publikum og deltagere i det banebrydende koncept.

Future Beat Battle er Danmarks nye ambitiøse musikkonkurrence for elektroniske talenter og en koncert med optræden fra en verdensberømt stjerne-DJ i form af Yves V, der har været på plakaten til både Tomorrowland, Sensation og Mysteryland.

Billetprisen er sparket helt i bund, så du for bare 125 kr. kan opleve morgendagens EDM-stjerner, en koncert med en af verdens bedste DJ’s og ikke mindst en fest i absolut topklasse.

Det er Musikkens Hus, der i samarbejde med Aairport Festival står bag den helt nye talentkonkurrence, og forventningerne er tårnhøje.

” Vi samler over 450 mennesker til en kæmpe fest, og vi giver den fuld gas med både lys og lyd, så publikum kan se frem til en fantastisk oplevelse,” lover Kresten Thomsen fra Aairport Festival.

Oplev verdensberømt DJ og morgendagens EDM-stjerner: Kom til Future Beats Battle

Det går konkurrencen ud på

Interessen for at deltage i Future Beats Battle har været helt overvældende.

“Vi har modtaget over 200 tilmeldinger, og der er virkelig blevet lagt noget energi i det her fra deltagernes side. Da vi havde snævret feltet ned til 30 DJ’s, var niveauet ekstremt højt,” siger Kresten.

Dommerpanelet har udvalgt seks yderst dygtige finalister, der alle har indsendt et remix af nummeret Losing Game, som er produceret af den danske DJ og musikproducer Faustix.

Lørdag den 30. april får hver finalist så mulighed for at vinde både publikum og dommerpanelets gunst.

De får hver især et 30 minutter langt DJ set til at overbevise om, at netop de skal løbe afsted med aftenens hovedgevinst, som blandt andet består af en pengepræmie på 10.000 kroner, et personligt sparringsforløb med Det Jyske Musikkonservatorium og et spot på et Aairport-event.

Oplev verdensberømt DJ og morgendagens EDM-stjerner: Kom til Future Beats Battle
Yves V

Oplev en af verdens bedste DJ’s

En pris på 125 kr. for at deltage i en kæmpe fest og opleve nogle af landets dygtigst EDM-talenter, lyder fantastisk i sig selv.

Men læg så lige dertil, at arrangørerne får fløjet en af verdens absolut bedste DJ’s ind fra Holland. Han har spillet på hovedscenen på festivaler som Tomorrowland, Sensation og Mysteryland.

“Yves V er et kæmpe scoop, og vi er enormt stolte af, at vi kan tilbyde en eksklusiv koncert med ham som en del af Future Beats Battle,” siger Kresten.

Uanset om du er hardcore EDM-ekspert eller blot har en lille kærlighed for tung bas, fede rytmer og flot sceneshow, bliver det en aften og nat, som du sent vil glemme, og Kresten kan allerede nu afsløre, at konkurrencen er kommet for at blive.

“Vores plan er, at Future Beats Battle skal løbe af stablen to gange om året, og så kan det godt være, at formatet bliver ændret løbende undervejs. Den opbakning, vi har oplevet til den første omgang giver os blod på tanden,” siger Kresten.

Oplev verdensberømt DJ og morgendagens EDM-stjerner: Kom til Future Beats Battle
Yves V

Aftenens program:

Yves V

Future Beats Battle finalister:

 – BAVNS & Paro | House

 – Enzo Chase | Melodic House | Deep House | Progressive House

 – Runge | House, Tech House & Bass House

 – NO RY | Electro House & Future House & Bass House

 – Jasper Junior & Jay Forest | Future Rave, House & Progressive House

 – Frelik | Hardstyle

Hvad: Future Beats Battle
Hvor: Musikkens HUs
Hvornår: 30. april kl. 22.00
Pris: 125 kr.

Du finder billetinfo lige her.

Del artikel

Andre læser også