Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sommeren vender tilbage: Fuld sol og 23 grader på vej mod Aalborg

Af Ane Johanne Damgaard
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Hvis man har vovet sig ud af døren i dag, har man nok erfaret, at det har været næsten ligesom at stille sig ind under en bruser.

Himlen har åbnet sig, og det har været rigtig vådt i Aalborg og resten af Danmark.

Regnen fortsætter en rum tid endnu, men vil stilne af i løbet af eftermiddagen.

Og bedst som vi kender Danmark, vender vejret 180 grader inden for de næste dage.

Sommervejret venter på den anden side

Vi ringede til den vagthavende meterolog ved DMI for at få en status på vejret resten af ugen.

Man skulle ikke tro det, men lige om hjørnet venter det gode vejr, ifølge Bolette Brødsgaard, på os endnu engang.

“Vi skal lige forbi et nyt regnvejr i morgen, men hvor vi dog kan være heldige at få glimt af solen indimellem.

Det fortsætter med perioder med regn både torsdag og fredag. Så det er det en god ide at huske paraplyen,” fortæller hun.

Fredag tynder det ud i regnvejret. Og når weekenden rammer, stiger temperaturerne, mens regnen stopper, og solen vender tilbage.

“Der kommer et højtryk ind til England, som vi også får glæde af, og som giver os mere stabilt vejr med gode solchancer og op til 23 grader i det nordjyske,” fortæller Bolette Brødsgaard.

Lørdag vil der være nogen skyer, men man vil også få solen at se. Og lørdag aften tynder det ud i skyerne.

Særligt søndag bliver derfor en rigtig flot dag med fuld sol og stort set skyfri himmel.

“Vinden kommer fra nordvest. Så vil man til stranden er det bedst at tage mod de østvendte strande,” forklarer Bolette Brødsgaard.

Del artikel

Andre læser også